Interesserer du dig for bæredygtighed? Har du input til hvordan vi kan skabe de bedste rammer for børnene i Hørsholm Kommune? Eller har du en holdning til, hvordan vi i endnu højere grad får skabt et levende byliv?

 

Svarer du ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er borgerworkshoppen d. 29. januar 2020 det helt rigtige sted for dig at dukke op.

Workshoppen bliver en dynamisk og anderledes workshop, hvor politikere og administration er med til at facilitere og lytte til dit input. Vi anvender Hørsholm Kommunes nye digitale samarbejdsplatform, BorgerLab, til at indsamle input. BorgerLab bliver et nøgleredskab i den fremadrettede udvikling af Hørsholm – sammen med alle Hørsholmborgere. Du kan allerede nu registrere dig på platformen ved at åbne en browser (Chrome, Firefox, Edge) og indtaste borgerlab.horsholm.dk.

Høring af Hørsholmstrategien

Workshoppen er en aktiv del af høringsprocessen på Hørsholmstrategien, som er én samlet, langsigtet og ambitiøs strategi for hele kommunen, som skal tegne fremtiden. Vi vil rigtig gerne høre din mening om de mål og indsatser, der er i forslaget til strategien, under tema'erne børneliv, byliv og bæredygtighed.

Herudover vil vi gerne i dialog med dig om, hvordan vi kan styrke samarbejdet ml. borgere, politikere og kommune fremadrettet.

Kom og vær med til en anderledes workshop, og lad din stemme blive hørt om det, der betyder noget for dig. Der vil være let forplejning undervejs.

Tilmeld dig her:

Du kantilmelde dig workshoppen ved at gå ind på Hørsholm Kommunes tilmeldingsportal og du kan følge begivenheden på Facebook.

Program:

16.30-17.00 Ankomst og registrering
17.00-17.30 Velkomst, program og præsentation af Hørsholmstrategien v/ Morten Slotved
17.30-18.40 Borgerinput til de 7 mål i strategien
18.40-19.00 Pause med sandwich
19.00-19.10 Introduktion til model for borgersamarbejde
19.10-19.55 Borgerinput til hvordan vi styrker samarbejdet ml. politikere, borger og kommune
19.55-20.00 Opsamling v/Morten Slotved

Vi glæder os til at se så mange borgere som muligt!