Få indflydelse på Hørsholms kommende idrætspolitik

Arbejdet med Hørsholms Idrætspolitik er endnu i startfasen, men vi vil rigtig gerne have dine gode input til, hvordan vi i Hørsholm kan blive endnu skarpere på, hvilke fokusområder der skal prioriteres og hvordan.

 

Idrætspolitikken skal sætte retningen for de fremtidige mål og indsatser for idrætten i kommunen. Derudover skal idrætspolitikken bidrage til at gøre idrætslivet endnu bedre. Men det er ikke noget vi kan gøre alene. Derfor inviteres borgere og foreninger til idræts-borgermøde mandag d. 20. januar fra 17 – 19.30 i Hørsholm Idrætspark, Skøjtehallens Lounge, Stadionalle 11.

 

”Jeg håber på at se så mange idrætsinteresserede borgere som muligt, så vi sammen kan komme med gode input til det videre arbejde med idrætspolitikken", siger Nadja Maria Hageskov, formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget.

 

På borgermødet vil der bl.a. være oplæg fra Esben Danielsen, der er direktør i Lokale- og anlægsfonden, og som har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på idrætslivets banehalvdel. Vi vil også tale mere konkret om de emner, der fylder i Hørsholms idrætsliv, og som skal sikre en fælles retning for idrætslivet.

 

Tilmeld dig borgermødet ved at sende en mail til

kof-post@horsholm.dk