Pop-up klubben på Stampen kommer til at danne rammen om en række events og aktiviteter for unge hver fredag og lørdag fra kl. 19-24. Der er mulighed for fællesspisning og sjove aktiviteter, som man selv er med til at bestemme. Alle unge mellem 13-18 år er velkomne og målet er at få en fed weekend med sjove oplevelser hver fredag og lørdag fra den 3. juli til og med lørdag den 8. august.

”Byens unge skal kunne mødes og hænge ud – især i denne meget anderledes sommer,” siger borgmester Morten Slotved. ”Derfor er jeg også rigtig glad for, at Hørsholm Kommune har fået mulighed for at lave en pop-up klub, sammen med flere andre tiltag, så vi kan få en levende sommer i Hørsholm.”

Pop-up klubben er fast bemandet med medarbejdere fra Hørsholm Kommune, og der er forbud mod alkohol. Klubben ligger i Ungdomshuset Stampen, Lundevej 26. Følg med i klubbens aktiviteter på facebook og instagram: @uihcommunity og @ungihørsholm.

Tjek i øvrigt alle aktiviteter i byen.