Bibliotekets tilbud vil dog være en del anderledes og der vil være nogle begrænsninger. Der vil bl.a. kun være åbent i den betjente åbningstid, dvs. der vil ikke være åbent f.eks. om aftenen og om morgenen, men kun når personalet er i udlånsrummet.

Den betjente åbningstid vil være lidt anderledes i den første uge, vi holder åbent, men vil derefter ligne sig selv.

 Vi glæder os til i uge 21 at tage imod lånere alle hverdage kl. 11-16 og lørdag kl. 10-14. Vi holder dog lukket Kr. Himmelfartsdag, torsdag. Hold øje med bibliotekets hjemmeside, hvor man løbende kan finde opdaterede informationer om bl.a. bibliotekets åbningstider og tilbud.

Biblioteket vil i den første tid være et anderledes bibliotek, end det lånerne normalt har kendt, da der er tale om en begrænset åbning. Bibliotekets personale vil i åbningstiden kunne hjælpe med at reservere materialer, lånerne vil kunne låne, aflevere og reservere, men der vil ikke være mulighed for f.eks. at printe, bruge computerne, kopiere, læse aviser og tidsskrifter, selv finde sine bøger på hylderne, opholde sig i biblioteksrummet, bruge børnebibliotekets område, benytte toiletterne eller kaffemaskinen.

Der vil udover muligheden for at benytte biblioteket i den bemandede åbningstid også være mulighed for at kontakte biblioteket telefonisk, det kan man alle hverdage mellem kl. 10 og 13, hvor en bibliotekar vil sidde klar til at hjælpe med f.eks. at reservere bøger. Alle vores digitale tilbud, lige som vores netaviser, kan man naturligvis benytte gratis hjemmefra - ganske som vanligt.

 

På gensyn!