Hurtigtestcenter

Hurtigtest – for børn over 6 år og voksne
Sted: Idrætsparken
Adresse: Stadionallé 11
Åbent man-søn: kl. 8-20
Uden tidsbestilling.

PCR-testcenter

PCR-test – for børn over 2 år og voksne
Sted: Selmersbo Aktivitetscenter
Adresse: Selmersvej 13
Med tidsbestilling på coronaprover.dk.

Hurtigtestcenter på Stadionallé 11

Hurtigtestcentret i Idrætsparken har åbent alle ugens dage kl. 8-20 (man-søn). Der kræves ikke tidsbestilling. 

Hurtigtestcentret er åbent for alle; Hørsholm-borgere, udenbys borgere og kommunens medarbejdere. CPH Medical står for testningen og er hyret af Region Hovedstaden til at foretage dem. Hørsholm Kommune lægger lokaler til testcentret.

En hurtigtest (antigentest) tages som podning i næsen. Ved denne testtype får du svar i løbet af ca. 15 minutter. Hurtigtestcentret anvender de korte podepinde, som skal 2-4 cm op i næsen.

Vedr. børn under 15 år

Børn og unge i alderen 6-14 år skal møde op med forældre eller værge. Børn under 6 år kan ikke blive hurtigtestet, men skal have en PCR-test.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 12 år ikke systematisk testes for Covid-19. Test af børn uden symptomer til og med 12 år anbefales kun, hvis resultatet kan have betydning for det videre behandlingsforløb eller hvis andre særlige forhold taler herfor. Ved ’særlige forhold’ skal forstås børn som er nære kontakter, eller børn som podes som led i håndtering af udbrud på fx skoler eller i daginstitutioner

 

PCR-testcenter på Selmersvej 13

Tidsbestilling påkræves. Se tider på coronaprover.dk.

Det er Region Hovedstaden, der står for testning og Hørsholm Kommune lægger lokaler til.

Forældre til børn under 2 år skal altid kontakte egen læge, hvis deres barn skal testes for Coronavirus.

 

Brug det teststed, der passer bedst ind i din hverdag

Hyppige test har afgørende betydning for hvor hurtigt Danmark kan åbne igen, og derfor skal det også være let og hurtigt for borgerne at lade sig teste. Det betyder også, at du kan bruge det teststed, der er mest bekvemt for dig i hverdagen, uanset om det er i din egen hjemkommune eller ej. Det kan f.eks. være et teststed tæt på din arbejdsplads.

Myndighederne opfordrer til at du lader dig teste mindst 1 gang ugentligt, hvis du går på arbejde – særligt hvis du ikke kan undgå kontakt med mange mennesker. Også selv om du ikke har symptomer eller i øvrigt har grund til at mistænke, at du skulle være smittet.

Du kan læse andre råd til, hvornår man lader sig teste her Hvornår du skal testes for COVID-19 - Sundhedsstyrelsen (Link til hjemmeside)