Udskrivningsgrundlag

Udskrivningsgrundlaget er alle skattepligtige indkomster minus personfradrag i hele kommunen. Det er ud fra udskrivningsgrundlaget, at man beregner kommuneskatteprocenten (indkomstskat).

Jo højere udskrivningsgrundlaget er, desto bedre muligheder er der for indtægter til kommunen via den personlige indkomstskat.

Beskatningsgrundlag

En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme. Andelen er fastsat ud fra grundskyldens landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning. Beskatningsgrundlaget bruges blandt andet, når udligningen mellem kommunerne skal beregnes.

Udligningsordning

Udligning går ud på at mindske den økonomiske forskel mellem de danske kommuner. Hørsholm Kommune kan altså ikke beholde alle skatteindtægterne. Hørsholm Kommune bidrager med rundt regnet en tredjedel af kommunens skattepligtige indkomster.

Kommunerne er meget forskellige, når vi taler om indtægter og udgifter. Der er kommuner, der har mange børn, socialt belastede familier og mange ældre. Sådanne kommuner er tvunget til at bruge mange penge på servicetilbud f.eks.. dagpasning, skoler, familierådgivning og ældreboliger.

Andre kommuner kan have mange borgere i den erhvervsaktive alder, og de har derved ikke behov for så mange servicetilbud. Samtidigt med at beskatningsgrundlaget ofte vil være bedre.

Det er primært hovedstadskommunerne, som bidrager til ordningen, og udkantskommunerne som modtager bidrag.

Kampagne siger "Stop forskelsbehandlingen NU"

Hørsholm Kommune støtter den omfattende kampagne, der siger “Stop forskelsbehandlingen NU!”

Folketinget har igennem de sidste mange år flyttet flere og flere penge fra hovedstadsområdet til Jylland. Beløbet er fordoblet siden 2007 og er i 2019 oppe på 14 mia.kr. Alene i Hørsholm Kommune gives der hvert år 600 mio. kr til de jyske kommuner. 

Færre penge til velfærd

Stigningen fra 2007 til 2019 på 7 mia. kr. svarer til 7,5 % af udgifterne til offentlig service i hovedstadsområdet. Ressourcer som kunne være brugt på ældrepleje, daginstitutioner og skoler. 

”Med den økonomi som Hørsholm Kommune har i øjeblikket, hvor særligt børne- og ældreområdet er under gevaldigt pres, giver det slet ikke mening, at vi betaler 600 mio. kr. til resten af landet gennem udligningen. Det er både tankevækkende og helt urimeligt,” udtaler borgmester Morten Slotved.

Kampagnen råber folketingskandidaterne op

En ny Megafon-undersøgelse viser, at et stort flertal af hovedstadsområdets folketingskandidater efter det kommende folketingsvalg vil arbejde for, at området ikke skal betale mere i landsudligning. 

I dag flyttes der så mange penge fra hovedstadskommunerne til landets øvrige kommuner, at borgerne i hovedstadskommunerne ikke får samme betingelser som i landets øvrige kommuner.

Som eksempel fremhæver kampagnen bl.a. at en familie i hovedstadsområdet, der bor i hus, har i gennemsnit 96.000 kr. mindre til rådighed om året end den samme familie ville have, hvis den boede i Nordjylland.

Læs mere om kampagnen og landsudligningen her.