Værd at vide...
Hørsholm Kommune er en ambitiøs og veldrevet kommune med internationalt udsyn med knap 25.000 borgere. Hørsholms skoler er kåret som Danmarks bedste, hvad angår trivsel og faglighed. Kommunen ligger midt i smuk natur med både skov og strand med kort afstand til København og med direkte adgang til rekreative naturområder såsom skov, kyst, hav og egen havn, mener vi selv, at Hørsholm Kommune er det bedste sted at vokse op i Københavnsområdet.
Her bor omkring 24.900 borgere i kommunen, som serviceres af 1800 medarbejdere. I Hørsholm Kommune arbejder vi hver dag for at få mere ud af det vi har - til gavn for vores borgere. Den fremadrettede udvikling af kommunen er i vore alles interesse, og vi finder de bedste løsninger sammen. Hørsholm Kommune ønsker et godt borgersamarbejde, og borgere i Hørsholm har flere muligheder for at engagere sig i udviklingen af kommunen. Vi lytter, faciliterer, og naturligt tager udgangspunkt i borgerens ønsker og perspektiver. Hørsholm Kommune har bl.a. prioriteret muligheden for, at borgerne kan engagere sig digitalt, når det passer ind i deres hverdag, bl.a. via vores online samarbejdsplatform BorgerLab.
Her kan du læse mere om vores tilgang til borgerdialog og -samarbejde.
Hos os møder du en organisation, der er baseret på tillid og dialog. Vores værdier sætter retningen for den måde vi går til opgaven på, samt hvordan vi møder vores kollegaer og omverden.
Her kan du læse mere om:
Personalepolitik (nyt vindue - pdf)
Der overordnede mål med Personalepolitikken er at skabe en attraktiv arbejdsplads, der sikrer udvikling af de ansattes kompetencer og trivsel i jobbet. Politikkens formål er at tiltrække og fastholde såvel fagligt som menneskeligt velkvalificerede ansatte.
Nyansatte skal hurtigt føle sig velkomne og føle sig som en del af organisationen. Derfor er det højt prioriteret, at nyansatte får en god introduktion til arbejdspladsen og kollegaerne
Lederen skal sørge for:
- At der er udarbejdet et skriftligt introduktionsforløb.
- At der tilknyttes en kontaktperson, så den nyansatte hurtigt får en indføring i arbejdet og får skabt sociale relationer på arbejdspladsen.
- At det udstyr, som er nødvendigt for at medarbejderen kan udføre sit arbejde, er på plads, inden den nyansatte møder på arbejde.
Samtidig er der i introduktionsperioden mulighed for og forpligtelse til at drage nytte af de erfaringer, færdigheder og idéer, som den nyansatte kommer med.
Center for Politik og Personale holder introduktionsdag for nyansatte 2-4 gange om året, hvor der gives en generel orientering om arbejdspladsen. Alle nyansatte i en fast stilling skal deltage på introduktionsdagen.
Som led i at ville være en attraktiv arbejdsplads, tilbyder Hørsholm Kommune flere personalegoder. Medarbejderne tilbydes blandt andet:
- Leje af sommerhuse på attraktive beliggenheder i Danmark
- Attraktive medlemskaber af fitnesscentre
- Attraktiv kantineordning
- Attraktive træningstilbud
- Indmeldelse i personaleforening
- Indmeldelse i kunstforening
- Gratis kaffe og te.
Hørsholm Kommune har en whistleblowerordning, som sikrer at medarbejdere og eventuelt andre, kan indberette alvorlige overtrædelser anonymt, og at arbejdsgiver herefter følger op på indberetningen.
Læs Hørsholm Kommunes procedure for indberetning til whistleblowerordning.
Pr. 1. november 2020 har Hørsholm Kommune røgfri arbejdstid.
Hvad betyder røgfri arbejdstid?
Det betyder, at du ikke må ryge, bruge e-cigaretter (dampe) eller bruge snus i arbejdstiden, dvs. i det tidsrum, hvor du får løn for at være på arbejde. Røgfri arbejdstid omfatter alle tobaksrelaterede produkter, herunder cigaretter, e-cigaretter og snus.
Det er ikke tilladt at ryge, dampe eller bruge snus på kommunens matrikel eller i kommunens arbejdstøj.
Alle Hørsholms Kommunes arbejdspladser er 24 timers røgfrie, der må altså ikke ryges, dampes eller bruges snus på arbejdspladsens matrikel – heller ikke udenfor arbejdstid.
Hvorfor indføres røgfri arbejdstid?
Som ledere og medarbejdere i kommunen har vi et ansvar for at være gode rollemodeller for kommunens børn og unge, og med en røgfri arbejdsplads er vi allesammen med til at gøre tobak mindre synligt og attraktivt. Samtidig ønsker vi at være en aktiv medspiller i at forbedre folkesundheden og ikke mindst sikre et sundere arbejdsmiljø for vores medarbejdere.