Bliv frivillig valgtilforordnet
Hørsholm Kommune søger frivillige valgtilforordnede til kommunal- og regionalvalget 18. november 2025.
Opgaverne er primært om aftenen som stemmeoptæller, men der kan også være enkelte, der skal hjælpe til på valgstederne i løbet af valgdagen.
Vi slutter, når vi er færdige med at tælle, hvilket formentlig er omkring midnat eller lidt efter.
Opgaverne er placeret på de fire store valgsteder i kommunen: Hørsholm Skole, Usserød Skole, Rungsted Skole og Vallerødskolen.
Som tak for indsatsen får man diæter (honorar), mad, drikke og snacks i løbet af dagen og aftenen.
For at blive frivillig skal man være vælger i Hørsholm Kommune.
Send hurtigst muligt en mail til valg@horsholm.dk, hvis du gerne vil ansøge om at være frivillig valgtilforordnet.