---
title: "Regulativ for erhvervsaffald"
date: "2026-09-24"
created: "2026-09-17"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Politik og indflydelse](https://www.horsholm.dk/politik-og-indflydelse)

                [Regulativ for erhvervsaffald](https://www.horsholm.dk/politik-og-indflydelse/regulativ-for-erhvervsaffald)

# Regulativ for erhvervsaffald

## §1 Formål m.v.

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder i Hørsholm Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.

Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.

De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, der art og mængde svarer til en husholdnings eller indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, skal bestemmelserne for ordninger i standardregulativ for husholdninger dog overholdes.

## §2 Lovgrundlag

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).

Bekendtgørelse om affaldsregualtiver, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).

## §3 Definitioner

De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af det til enhver tid gældende lovgrundlag.

Derudover anvendes følgende definitioner:

1. Affaldsbeholdere: Er som foreskrevet af Hørsholm Kommune, og omfatter bl.a. beholder på hjul og containere.
2. Adgangsvej: Vejen fra renovationsbilens mulige holdeplads til standpladsen, hvor affaldsbeholdere er placerede.
3. Standplads: Det område, hvor affaldsbeholdere er placeret.
4. Faresymboler: Mærker der angiver, at produktet har følgende egenskaber: Brandfare, brandnærende, sundhedsskade, lokalirriterende, ætsende, giftigt, miljøfare, eksplosivt, gasser under tryk og kroniske sundhedsskader.
5. Kommunale virksomheder og institutioner: Omfatter daginstitutioner (dagpleje, vuggestuer og børnehaver), skoler, sportshaller, idrætsanlæg, plejehjem, kommunale administrative enheder (rådhuset mv), serviceenheder (biblioteker, tandpleje mv.) og lignende.
6. Transportør: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.
7. Indsamler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.

## §4 Registrering af udenlandske virksomheder

Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v.

## §5 Gebyrer og priser

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer og priser i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsaktørbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsaktørbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer og priser. Gebyrbladet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

## §6 Klage m.v.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter regulativet kan i henhold til affaldsaktørbekendtgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelsesloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser.

Ankestyrelsen kan som led i det kommunale og regionale tilsyn behandle spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af dette regulativ. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, idet omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Forsyningstilsynet kan behandle spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen for kommunal indsamling af erhvervsaffald i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsaktørbekendtgørelsen.

## §7 Overtrædelse og straf

Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsaktørbekendtgørelsen med bøde.

Efter affaldsaktørbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan efter affaldsaktørbekendtgørelsen pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

## §8 Bemyndigelse

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget administrationen til at træffe afgørelser efter dette regulativ samt at foretage mindre redaktionelle ændringer.

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget administrationen til at varetage den daglige drift af affaldsordninger samt opkrævning af affaldsgebyrer efter affaldsbekendtgørelsen.

## §9 Ikrafttrædelse

Dette regulativ træder i kraft den 01-11-2023.

Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende:

- Regulativ for Erhvervsaffald for Hørsholm Kommune, godkendt 24-02-2020
- Regulativ for Erhvervsaffald for Hørsholm Kommune, godkendt 24-09-2018
- Regulativ for Erhvervsaffald for Hørsholm Kommune, godkendt 31-10-2016

**Overgangsbestemmelse**

Regulativ for erhvervsaffald af 24. april 2020, § 10 "Ordning for dagrenovationslignende restaffald" finder fortsat anvendelse, indtil den nye ordning for husholdningslignende restaffald efter bestemmelserne i dette regulativs § 10 "Ordning for husholdningslignende restaffald" er indført. Den nye ordning for husholdningslignende restaffald (§ 10) forventes indført i perioden september 2023 til december 2023.

Ordningen for husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse (§ 20) træder først i kraft, når markedspriser er beregnet og godkendt.

Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den 30-10-2023.

Borgmester Morten Slotved / Kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon

## §10 Ordning for husholdningslignende restaffald

**§10.1 Hvad er husholdningslignende restaffald**

Husholdningslignende restaffald er restaffald, som er frembragt af virksomheder, og som i sammensætning svarer til restaffald fra private husholdninger.

Restaffald sorteres i overensstemmelse med sorteringskriterierne i bilag 6 til affaldsbekendtgørelsen.

Husholdningslignende restaffald fra virksomheder omfatter ikke affald egnet til materialenyttiggørelse og deponi samt farligt affald til specialbehandling.

Kommunen afgør i tvivlstilfælde, hvad der henregnes til husholdningslignende restaffald.

**§10.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for alle virksomheder i Hørsholm Kommune, herunder også private institutioner.

Kommunale institutioner og virksomheder er omfattet af henteordningen for restaffald beskrevet i Regulativ for husholdningsaffald.

**§10.3 Beskrivelse af ordningen**

Husholdningslignende restaffald skal indsamles gennem den kommunale indsamlingsordning for husholdningslignende restaffald eller via anvisningsordningen, herefter omtalt den private henteordning.

I det følgende er henholdsvis den kommunale indsamlingsordning og den private ordning beskrevet. Hvor det i underpunkterne ikke udtrykkeligt er anført, at bestemmelserne alene gælder for enten den kommunale indsamlingsordning eller for den private ordning, gælder bestemmelserne for begge ordninger.

**Den kommunale ordning**

Virksomheder med husholdningslignende restaffald, der ønsker at benytte den kommunale indsamlingsordning, skal tilmelde sig hos kommunen jf. §10.10.

Ved sammenblanding af virksomhedens småt forbrændingsegnet affald og husholdningslignende restaffald skal affaldet klassificeres som husholdningslignende restaffald og bortskaffes gennem den kommunale indsamlingsordning og følge bestemmelserne herom i nærværende regulativ.

Enmandsvirksomheder (0-1 ansatte) beliggende på ejers hjemadresse kan bortskaffe små mængder husholdningslignende restaffald ved at benytte bopælens restaffaldsordning.

Virksomheder, der er beliggende i ejendomme, hvor der også er boliger (blandet bolig og erhverv) må ikke benytte fælles materiel til husholdningslignende restaffald.

**Den private henteordning**

Ordningen er tilrettelagt som en anvisningsordning, hvorunder virksomheder kan indgå skriftlig aftale med en registreret transportør/indsamler om regelmæssig bortskaffelse af husholdningslignende restaffald. Aftalen skal på forlangende fremsendes til Hørsholm Kommune.

Det indsamlede husholdningslignende restaffald anvises til direkte forbrænding på I/S Norfors og må ikke køres til midlertidigt deponi.

Virksomheder kan håndtere husholdningslignende restaffald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Ved sammenblanding skal affaldet klassificeres som husholdningslignende restaffald og bortskaffes gennem den private ordning og følge bestemmelserne herom i nærværende regulativ.

**§10.4 Beholdere**
**Den kommunale ordning**

Det påhviler virksomheden at anskaffe/modtage og benytte de af Hørsholm Kommune fastsatte affaldsbeholdere til husholdningslignende restaffald.

Affaldsbeholdere anskaffes ved at benytte den digitale selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside eller via virk.dk.

Hørsholm Kommune udleverer beholdere på hjul (140 Liter til 660 Liter) til indsamling af restaffald.

Affaldsbeholdere til restaffald (140 l til 660 l) ejes af Hørsholm Kommune og stilles til rådighed for virksomhederne.

For virksomheder med egne eksisterende beholdere benyttes disse, indtil de ikke er funktionsdygtige længere. Herefter er det som udgangspunkt kommunens beholdere, der må benyttes til indsamling af restaffald.

Såfremt virksomheden ønsker at skifte affaldsbeholder, skal dette ske ved skriftlig henvendelse til kommunen.

Kommunen afholder udgifter til almindeligt vedligehold af beholdere, så de er velegnede til deres formål.

Affaldsbeholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af virksomheden efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det påhviler desuden virksomheden at efterkomme de bestemmelser, kommunen træffer til sikring af affaldsbeholdere. Kommunen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille supplerende krav til affaldsbeholdere.

**Andre beholdertyper**

Storcontainere (Fx vip- og maxicontainere) kan eventuelt lejes ved henvendelse til renovatøren, som varetager driften for Hørsholm Kommune. Grundejere er ansvarlige for, at storcontainere kan håndteres i den kommunale ordning for husholdningslignende restaffald. Afregningen vedrørende udlejning finder sted mellem virksomhed/grundejer og renovatøren.

**Nedgravede affaldsbeholdere**

Der kan anvendes nedgravede/underjordiske affaldsbeholdere til husholdningslignende restaffald.

Virksomheden anskaffer selv affaldsbeholderen og står for etablering herunder samtlige udgifter til hhv. indkøb, etablering og vedligeholdelse mv.

Kommunen skal godkende beholder og placering.

Gældende krav, der skal opfyldes ved etablering af nedgravede affaldsbeholdere, er beskrevet i ”Vejledning for etablering af nedgravede affaldsbeholdere”, der findes i regulativets bilag 3.

Nedgravede beholdere tømmes hver 14. dag eller hver uge efter aftale med kommunen.

**Den private henteordning**

Valg af opsamlingsmateriel aftales direkte mellem virksomheden og transportøren/indsamleren.

Husholdningslignende restaffald fra virksomheder skal dog opbevares i lukkede beholdere, containere eller lignende opsamlingsmateriel, således at der ikke opstår uhygiejniske forhold, spredning af affald og/eller tiltrækning af skadedyr.

**§10.5 Kapacitet for beholdere**

På enhver ejendom med virksomheder skal der være mindst en affaldsbeholder til husholdningslignende restaffald til virksomheder.

**Den kommunale ordning**

Kapacitet og antallet af ugentlige tømninger skal svare til behovet. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, og/eller benyttes mange ekstratømninger kan kommunen – efter forudgående skriftligt varsel – tilmelde yderligere enheder eller ændre beholderstørrelsen, således at kapaciteten svarer til behovet.

Virksomheden kan anmode om større/mindre og flere/færre beholdere til restaffald. I tilfælde, hvor virksomheden ønsker ændringer, rettes der henvendelse til kommunen. Kommunen kan i forbindelse med en levering/ombytning/returnering af affaldsbeholdere pålægge et gebyr.

Kommunen afgør, om der er tilmeldt tilstrækkelig kapacitet. Kommunen afgør, om en affaldsbeholder er overfyldt.

Virksomheder, der producerer affald i art og mængde som en husstand, og som benytter kommunens indsamlingsordning for rest- og madaffald, tilbydes andre beholdertyper og - størrelser. Der henvises til Hørsholm Kommunes regulativ for husholdningsaffald for nærmere beskrivelse af ordningen for restaffald.

**Den private henteordning**

Virksomheden skal sikre, at beholderkapaciteten opfylder virksomhedens behov.

Opbevaringen af husholdningslignende restaffald må ikke give anledning til forurening eller uhygiejniske forhold på ejendommen eller naboejendomme.

Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen – efter forudgående skriftligt varsel – kræve, at virksomheden anskaffer mere beholdervolumen, således at overfyldning undgås.

Kommunen afgør, om der er tilstrækkelig kapacitet Kommunen afgør, om en beholder er overfyldt.

**§10.6 Anbringelse af beholdere**
**Den kommunale ordning**

Virksomheder har pligt til at anvise en standplads på ejendommen. De gældende regler for adgangsforhold til affaldsbeholdere, samt placering, indretning og vedligeholdelse af standpladsen er beskrevet i bilag 1.

Hvor krav til placering af beholdere ikke er opfyldt, kan kommunen kræve af virksomheder, at beholdere bliver flyttet. Er dette ikke muligt, skal beholdere anbringes efter aftale med kommunen, fx ved skel inden afhentning, senest kl. 6:00 på tømningsdagen, dog tidligst aftenen inden. Beholderen stilles tilbage på egen grund efter tømning – senest samme aften på tømningsdagen.

Både standplads og adgangsforhold er underlagt kommunens tilsyn.

Såfremt adgangsforhold eller beholderes placering efter kommunens skøn ikke er i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser - eller i øvrigt er uhensigtsmæssige - er virksomheden/grundejeren pligtig til at udbedre forholdene efter kommunens anvisninger.

Virksomheden etablerer, vedligeholder og renholder standpladserne omkring beholdere til restaffald, såvel som adgangsvej og afholder alle udgifter hertil.

I områder hvor renovatøren har svært ved at komme til – fx på grund af parkerede biler - kan kommunen pålægge virksomheder at køre beholdere til en nærmere angivet opsamlingsplads. Renovatøren tømmer beholderen og stiller den tilbage til opsamlingspladsen.

**Den private henteordning**

Virksomheder skal placere beholdere på egen/privat grund.

**§10.7 Anvendelse og fyldning af beholdere**

**Den kommunale ordning**

Affaldsbeholdere må ikke fyldes mere, end låget kan lukkes tæt og restaffaldet ikke sætter sig fast eller blæser væk, når låget på beholderen åbnes.

Affaldsbeholdere skal stå med lukket låg, undtagen under ilægning af affald.

Alt husholdningslignende restaffald skal indpakkes forsvarligt, så lugt- og støvgener undgås. Uhygiejnisk affald skal være tilstrækkeligt emballeret i lukkede og tætte emballager. Indpakningen skal samtidig sikre, at affaldsbeholderen ikke tilsmudses.

Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i affaldsbeholderen.

Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i affaldsbeholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på affaldsbeholderen.

Ved overfyldning af affaldsbeholder medtages affaldet ikke. Virksomheden har pligt til at fjerne det overskydende affald, hvorefter affaldet kan afhentes efter aftale med kommunen. Der kan opkræves et særgebyr for denne ekstra ydelse.

Ved gentagende overfyldninger af beholder(e), kan Hørsholm Kommune kræve, at virksomheden tilmeldes flere beholdere, så overfyldning undgås.

Såfremt kommunen vurderer, at en affaldsbeholder, som ikke blev tømt på den ordinære tømningsdag skal afhentes før næste ordinære tømning af hygiejniske grunde, kan kommunen for virksomhedens regning rekvirere en særlig tømning.

**Den private henteordning**

Opsamlingsmateriellet må ikke fyldes mere, end at låg kan lukkes tæt, og restaffaldet ikke sætter sig fast eller blæser væk, når låget på beholderen åbnes. Dette for at undgå uhygiejniske forhold, spredning af affald og/eller tiltrækning af skadedyr.

**§10.8 Renholdelse af beholdere**
For både den kommunale og private ordning gælder, at virksomheden er ansvarlig for renholdelse af affaldsbeholdere og standpladser, så der ikke opstår uhygiejniske forhold.

Undlader virksomheden at følge en indskærpelse om vask af affaldsbeholdere, kan Hørsholm Kommune forestå rengøring på virksomhedens regning.

Ved rengøring af affaldsbeholdere skal det sikres, at vandet, der har været anvendt til rengøringen, bortledes til spildevandskloak. Kloak/vejrist til overfladevand må ikke benyttes. Hørsholm Kommune kan oplyse om lokale kloakeringsforhold.

**§10.9 Afhentning af husholdningslignende restaffald**
**Den kommunale ordning**

Hørsholm Kommune fastsætter tømmefrekvens for ordningen. Tømmefrekvens kan ændres, hvis der er behov for det. Tømmedatoer kan findes på kommunens hjemmeside.

Husholdningslignende restaffald afhentes som standard ved ejendommen én gang om ugen, så vidt det er muligt på en fast ugedag. I særlige tilfælde, hvor specielle forhold gør sig gældende, kan der træffes nærmere aftale med Kommunen om afhentningshyppigheden.

Tømning af nedgravede beholdere tømmes hver 14. dag eller hver uge efter aftale med kommunen.

Virksomheder, der producerer affald i art og mængde som en husstand, og som benytter kommunens indsamlingsordning for rest- og madaffald, tilbydes tømmefrekvenser i overensstemmelse med Hørsholm Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Renovatøren skal afhente affaldet i tidsrummet kl. 6.00 til kl. 18.00, hovedsageligt mandag til fredag. Kommunen kan i særlige tilfælde, hvis trafikale eller andre forhold nødvendiggør det, træffe aftale med renovatøren om afhentning uden for dette tidsrum.

I forbindelse med helligdage, ved vinterforhold og andre vejrforhold, anlægsarbejder eller eventuelle strejker kan der forekomme forskydning af tømmedagene. Der ydes ikke godtgørelse over for virksomheder i sådanne situationer.

Ved afhentning tømmer renovatøren kun de tilmeldte antal affaldsbeholdere

Hvis beholderen til restaffald ikke er tømt planmæssigt, skal virksomheden indberette dette via den digitale selvbetjeningsløsning på Hørsholm Kommunes hjemmeside eller via virk.dk.

Renovatøren henter beholder til tømning ved standpladsen inde på ejendommen og stiller den tilbage igen, med mindre at det er aftalt, at virksomheden skal stille beholderen frem til skel på tømmedagen.

Hvis en affaldsbeholder indeholder andet affald end husholdningslignende restaffald, , er overfyldt, ødelagt eller der er rotter i affaldsbeholder eller andre bestemmelser ikke er overholdt, har renovatøren ikke pligt til at tømme beholderen.

Renovatøren efterlader en meddelelse om årsagen til manglende tømning.

Hvis bestemmelserne ikke er overholdt, og restaffaldet derfor ikke er medtaget, skal virksomheden bringe forholdene i orden, før restaffaldet kan afhentes ved næste ordinære afhentning. Hvis forholdene stadig ikke er bragt i orden, kan kommunen foranstalte forholdene bragt i orden på virksomhedens bekostning.

Som dokumentation for eventuelt ikke overholdte bestemmelser er renovatøren eller kommunen berettiget til at tage billeder af de pågældende forhold.

Virksomheder har mulighed for at bestille ekstratømning, hvis der ønskes tømning tidligere end ved den næste ordinære tømning. Kommunen opkræver et gebyr for denne ydelse.

Såfremt kommunen vurderer, at en affaldsbeholder, som ikke blev afhentet på den ordinære tømningsdag, skal afhentes før næste ordinære tømning af hygiejniske grunde, kan kommunen for virksomhedens regning rekvirere en særlig tømning.

Forinden ekstratømning skal virksomheden have fjernet evt. fejlsorteret og/eller overskydende affald.

Hvis bestemmelserne i dette regulativ ikke overholdes af virksomhed/grundejer, kan renovatøren udelade afhentning. Hvis afhentning udelades, skal renovatøren orientere virksomhed/grundejer og Kommunen.

**Den private henteordning**

Afhentning af husholdningslignende restaffald skal foregå med en transportør eller indsamler, der er registreret i Affaldsregistret.

Husholdningslignende restaffald skal afhentes, så det ikke giver anledning til lugtgener og uhygiejniske forhold. Affaldet skal køres direkte til forbrænding. Midlertidig oplagring af affaldet er ikke tilladt.

**§10.10 Tilmelding/afmelding**

Virksomheder er ansvarlige for til- og afmelding af indsamling af husholdningslignende restaffald hos enten kommunen eller en privat indsamler.

Det vil normalt ikke være muligt at opnå fritagelse fra pligten til at benytte og være tilsluttet hhv. den kommunale restaffaldsordning eller en privat indsamlingsordning eller til at efterleve regulativets bestemmelser.

**Den kommunale ordning**

Virksomheder er selv ansvarlige for til- og afmelding af beholder.

Til- og afmelding til den kommunale indsamlingsordning foretages via digital selvbetjening til Hørsholm Kommune.

Det er virksomhedens ret og pligt at gøre sig bekendt med sin tilmelding til ordningen for husholdningslignende restaffald. Dermed menes, at virksomheden skriftligt meddeler kommunen, hvis der er uoverensstemmelser mellem den aktuelle beholderkapacitet og betalingen herfor.

Virksomheden har pligt til straks at meddele ændringer i antallet eller typen af opstillede affaldsbeholdere på en ejendom til Kommunen, for tilmelding af tømning heraf. Ved ændring af antallet eller typen af de tilmeldte affaldsbeholdere ændres virksomhedens betaling i overensstemmelse med regulativets gebyr- og prisbestemmelser – dog tidligst med virkning fra den førstkommende tømmedag efter den dato, hvor ændringen er meddelt til Kommunen. Ændringer skal meddeles via digital selvbetjening på kommunens hjemmeside. Alternativt kan det ske skriftligt til kommunen.

Der kan opkræves særgebyr ved bestilling af affaldsafhentning inden næste ordinære tømning jf. § 10.7 eller ved særlig uhensigtsmæssig adgangsvej, særlige forhold mv.

**Gebyrer**

Driften af ordningen er finansieret ved markedspriser jf. §5 ”Gebyrer og priser”. Der opkræves betaling for indsamlingen af husholdningslignende restaffald via faktura, som sendes til virksomhedens digitale postkasse. Prisen størrelse fremgår af Hørsholm Kommunes gebyrblad. Prisen afhænger af den tilmeldte affaldsbeholdertype og volumen mv. Kommunen er berettiget til at opkræve betaling for tømning af husholdningslignende restaffald, indtil virksomheden framelder sig ordningen.

Der kan opkræves ekstra betaling i henhold til gældende gebyrblad, jf. dette regulativs § 5:

- ved bestilling af særlig afhentning inden næste ordinære tømning
- hvis affaldsbeholdere er placeret på en måde, som ikke er i overensstemmelse med afstandskrav i Bilag 1, ”Regler for adgangsveje og anbringelse af affaldsbeholdere”
- Ved en særligt uhensigtsmæssig adgangsvej, særlige forhold m.m., jfr. Bilag 1, ”Regler for adgangsveje og anbringelse af affaldsbeholdere”

Kommunen kan i forbindelse med levering/ombytning/returnering af affaldsbeholdere opkræve en ekstra betaling.

**Dispensation**

To eller flere virksomheder kan søge om dispensation hos Hørsholm Kommune til at dele beholdere til husholdningslignende restaffald. En sådan dispensation kan gøres betinget af ekstrabetaling og kan tilbagekaldes af Hørsholm Kommune, hvis tilslutningen fra en eller flere virksomheder ophører.

Kommunen kan i særlige tilfælde, inden for lovgivningens rammer, meddele dispensation fra regulativets bestemmelser. Begrundet ansøgning om dispensation skal sendes til kommunen. En sådan dispensation kan gøres tidsbegrænset og betinget af ekstrabetaling. Enhver, der har fået dispensation fra bestemmelserne i dette regulativ, skal informere kommunen, såfremt der sker ændringer i de forhold, der har ligget til grund for den givne dispensation

**Den private henteordning**

Virksomheder, der indgår aftale med en affaldstransportør eller -indsamler skal sikre sig, at aftalen er skriftlig samt at transportøren/indsamleren er registreret i Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlervirksomhed.

Virksomheden står selv for afregning for håndtering og bortskaffelse af affaldet med transportør/indsamler og I/S Norfors.

## §11 Ordning for genbrugsplads(-en eller -erne)

Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugsplads(-er) til modtagelse af affald.

**§11.1 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder.

Ordningen gælder for alle virksomheder og institutioner, som har tilmeldt sig genbrugspladsordningen hos I/S Norfors.

**§11.2 Adgang til genbrugsplads[-en eller -erne]**

Virksomheder har efter affaldsaktørbekendtgørelsen adgang til plads[-en eller -erne] i indregistrerede køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg og med en på køretøjet monteret trailer.

Ordensreglementet for genbrugsplads[-en eller -erne] skal følges.

Ordensreglerne for genbrugspladserne er godkendt af kommunalbestyrelserne i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Overtrædelser kan medføre bortvisning og/eller politianmeldelse, og evt. bøde. Reglerne findes i bilag 2.

Genbrugspladsordningen er en frivillig ordning, hvor der skal betales for adgang inden til genbrugspladsen, inden den kan benyttes.

I/S Norfors driver genbrugspladsen for kommunerne. Tilmelding og køb af adgang til genbrugspladsen skal ske digitalt til Norfors.

Tilmeldte virksomheder har adgang til alle genbrugspladser beliggende i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Virksomheder er på forlangende fra pladspersonalet forpligtet til at fremvise dokumentation for tilmelding og betaling til genbrugspladsordningen.

**§11.3 Sortering på genbrugsplads(-en eller -erne)**

Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugsplads[- en eller -erne] skal der efter affaldsaktørbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugsplads [-en eller -erne].

Affaldet skal sorteres efter de til enhver tid gældende regler og anvisninger på genbrugspladserne. Affaldet skal håndaflæsses og sorteres i rene fraktioner i henhold til sorteringsvejledning, de opstillede containere, skiltningen og personalets anvisninger, og placeres i de anviste containere på genbrugspladsen.

Hørsholm Kommune og I/S Norfors afgør hvilket affald, der kan modtages på genbrugspladserne.

Affald, som ikke modtages på genbrugspladsen, anvises af kommunen til andet modtageanlæg jf. affaldsaktørbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.

Henvendelse om sortering og aflevering på genbrugspladsen rettes til I/S Norfors, som driver genbrugspladserne.

Information om den aktuelle opdeling af affald kan findes på kommunens og I/S Norfors’ hjemmeside og ved skiltning på pladsen.

Der modtages ikke husholdningslignende restaffald og madaffald eller andet fordærveligt affald. Dog kan kommunen i en begrænset periode, i dertil opstillede containere, i særlige tilfælde tillade modtagelse af dagrenovation på genbrugspladsen.

Der modtages ikke skrotbiler, klinisk risikoaffald, medicinrester og radioaktivt affald. Listen er ikke udtømmende.

Der modtages ikke forurenet jord. Såfremt der er mistanke om forurening, skal kommunen kontaktes.

Brugere hæfter for alle omkostninger i forbindelse med udbedring af skader, som følge af fejlagtig aflæsning af affald.

Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges.

**§11.4 Vægtbegrænsning**

Den enkelte virksomhed (den gebyrbetalende produktionsenhed) må efter affaldsaktørbekendtgørelsen maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugsplads[-en eller -erne]. Dette gælder dog ikke for bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i batteribekendtgørelsen, samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen udsteder efter affaldsaktørbekendtgørelsen en kvittering for det modtagne farlige affald.

Skemaet til kvittering kan downloades fra Norfors hjemmeside og skal udfyldes og underskrives af virksomheden, inden virksomheden afleverer farligt affald på genbrugspladsen.

Ved større mængder end 200 kg farligt affald om året eller ved mere specifikke affaldstyper, som genbrugspladsen ikke er indrettet til at modtage, skal virksomheden benytte indsamlingsordningen for farligt affald jf. regulativets § 12.

Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 20 hele ikke-støvende asbest plader (eternit) pr. år. Pladerne skal dobbeltemballeres i klart plast.

Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 1 m3 ren jord til genanvendelse (land- eller byzone jord, typisk havejord, hvor der ikke er mistanke om eller kendskab til forurening) pr. år.

Af hensyn til pladsens drift og kapacitet, kan personalet beslutte, at en virksomhed på en given dag eller weekend ikke må aflevere mere affald end svarende til mængden i en halv container. Virksomheden må da fordele aflevering over flere dage eller eventuelt aflevere den resterende del af affaldet på andre genbrugspladser i Allerød, Fredensborg eller Rudersdal Kommuner.

## §12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald

**§12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald**
Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, der er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald.

Farligt affald omfatter bl.a.:

- Kemikalieaffald, herunder syrer, baser, organiske opløsningsmidler, halogenholdigt affald og reaktivt affald
- Malingsrester
- Olieaffald (som ikke er egnet til materialenyttiggørelse)
- Tungmetalholdigt affald
- PCB-holdigt affald
- Klinisk risikoaffald

I tvivlstilfælde afgør Hørsholm Kommune, om der er tale om farligt affald

**§12.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningerne for ikke-genanvendeligt farligt affald gælder for virksomheder beliggende i Hørsholm Kommune, som frembringer og håndterer farligt affald.

**§12.3 Beskrivelse af ordningen**

Kommunen har etableret indsamlingsordninger for ikke-genanvendeligt farligt affald, herunder:

- ”Ordning for klinisk risikoaffald” (se regulativets § 13).”
- ”Ordning for tømning og eftersyn af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang” (se regulativets § 17).
- ”Ordning for bærbare batterier” (se regulativets § 18)

Nedenfor er generelle forhold beskrevet, mens hver ordning er beskrevet mere i detaljer i regulativets § 13, § 17 og § 18.

Forurenet jord er ikke omfattet af indsamlingsordningerne for farligt affald.

Farligt affald opstået som følge af uheld og lignende, og som skal bortskaffes øjeblikkeligt er ikke omfattet af indsamlingsordningerne for farligt affald. I sådanne tilfælde skal kommunen straks kontaktes.

Indsamlingsordningerne drives af I/S Alfa Specialaffald på vegne af I/S Norfors.

Virksomheder skal – medmindre der er opnået fritagelse - benytte afhentningsordningerne for farligt affald. Farligt affald afhentes efter aftale med I/S Alfa Specialaffald, dog minimum én gang om året. Der skal være en kontaktperson til stede ved afhentningen af affaldet.

Der betales for afhentning og behandling af farligt affald. Afregningen sker iht. I/S Alfa Specialaffalds gældende takstblad.

**Fritagelse**

Jf. affaldsaktørbekendtgørelsen kan virksomheder, som ikke ønsker at benytte den kommunale indsamlingsordning, ansøge kommunen om fritagelse for benyttelse af ordningen. Virksomheden skal dokumentere, at det ikke-genanvendelige farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning.

Virksomheder, der har opnået fritagelse fra indsamlingsordningerne for farligt affald, skal opbevare dokumentation for bortskaffelsen i mindst 5 år på virksomheden og skal på anmodning fremsende dokumentationen til Hørsholm Kommune.

**Opbevaring og emballering**

Det er ikke tilladt at håndtere affaldet ved at:

- hælde det i kloakken
- blande det med fast affald
- forbrænde det på virksomheden
- lade det fordampe
- reducere volumenet ved andre fysiske eller kemiske processer
- nedgrave affaldet
- hensætte det på et offentligt sted

Farligt affald skal være sorteret og forsvarligt emballeret, så det opfylder modtageanlæggenes modtageregler. I tvivlstilfælde afgør I/S Alfa Specialaffald, hvad der er forsvarlig emballering. Der henvises i denne forbindelse til reglerne i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods.

Indsamlingsordningen og modtageanlæg er kun forpligtet til at modtage affald, der er forsvarligt emballeret efter modtageanlæggets modtageregler.

Affald, der ikke er emballeret korrekt, vil normalt blive afvist og forlangt omemballeret.

Alternativt vil der blive opkrævet særskilt gebyr for sortering eller ompakning. Såfremt indsamlingsordningen, transportør eller modtageanlæg afviser affald, skal virksomheden straks meddele dette til kommunen.

**Øvrige bestemmelser**

Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på genbrugspladserne drevet af I/S Norfors, såfremt virksomheden er tilmeldt ordningen jf. § 11, og affaldet i karakter svarer til husholdningers. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.

Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager.

Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald.

Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret.

Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.

Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager.

Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald.

Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret.

## §13 Ordning for klinisk risikoaffald

**§13.1 Hvad er klinisk risikoaffald**
Klinisk risikoaffald er affald fra sundhedssektoren i Kommunen, og som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved bortskaffelse.

Sundhedssektoren omfatter sygehuse, fødeklinikker og behandlingsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejeordninger, læge- og tandlægeklinikker, samt praktiserende jordemødre m.fl. Endvidere er tilsvarende affald fra dyrlæger og lignende omfattet.

Kommunen kan bestemme, at reglerne for klinisk risikoaffald skal omfatte andet affald, der pga. oprindelse og/eller egenskaber kan sidestilles med de definerede affaldstyper.

**Ved klinisk risikoaffald forstås:**

Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling, eksempelvis:

- kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud.
- laboratorieglasvarer, reagensglas, skår o.l. forurenet med blod, pus og vævsvæsker, hæmoglobinkuvetter, hårrør og pipetter.

Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, eksempelvis:

- alle vævsdele fra operationsstuer, sektionsstuer, fødsler o.l.
- petriskåle o.l., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer.
- drænflasker o.l. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret.
- forbindinger fra fugtige sår og andet materiale, der har været i direkte kontakt med patienters vævsvæsker, pus eller blod (hygiejnebind, bleer og mindre plaster vil normalt ikke være klinisk risikoaffald).
- engangsoperationsafdækninger med blod, pus eller vævsvæsker.
- alle vævsdele fra forsøgsdyr
- rester af ikke-dræbt vaccine.
- Plastspidser, kasserede instrumenter, insulin-penne mv. når disse er forurenet med klinisk risikoaffald

**Indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald omfatter ikke:**

- Andet farligt affald produceret i sundhedssektoren, fx olie- og kemikalieaffald. Dog kan amalgamaffald, medicinrester og fotografiske kemikalier medtages i forbindelse med afhentning af klinisk risikoaffald.
- Husholdningslignende restaffald, eksempelvis infusionsudstyr, stomiposer, bleer, tømte urinposer og hygiejneaffald. Dette affald emballeres tæt hos producenten før bortskaffelse som dagrenovationslignende affald.
- Radioaktivt affald.

**§13.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen omfatter alle virksomheder i den primære og den sekundære sundhedssektor, der producerer klinisk risikoaffald.

Den primære sundhedssektor omfatter små og mellemstore virksomheder fx praktiserende læger og tandlæger, praktiserende jordemødre, hjemmeplejeordninger m.v.

Den sekundære sundhedssektor omfatter mellemstore og store virksomheder fx sygehuse og hospitaler, klinikker og laboratorier, behandlingsinstitutioner, plejehjem, sanatorier m.v.

Endvidere er tilsvarende affald fra dyrlæger, svineproducenter og lignende omfattet.

**§13.3 Beskrivelse af ordningen**

Kommunen har etableret en kommunal indsamlingsordning, der drives af I/S Alfa Specialaffald på vegne af I/S Norfors.

Klinisk risikoaffald skal afleveres - medmindre der er opnået fritagelse - efter behov til den kommunale indsamlingsordning, dog mindst én gang årligt. Afhentningen aftales med I/S Alfa Specialaffald. Der skal være en kontaktperson til stede ved afhentningen. Sorteringen skal på produktionsstedet ske efter følgende retningslinjer:

- Smitteførende affald opsamles i plastposer, plastspande eller lignende.
- Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og lufttæt.
- Skærende og stikkende genstande, fx kanyler, lægges straks efter brugen i gennemsigtige egnede brudsikre beholdere. Affaldsbeholderen skal være tør og må ikke indeholde fx desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt.
- Vævsaffald skal indsamles særskilt og opsamles i plastposer, plastspande eller lignende.

Den anvendte emballage skal være UN-godkendt og skal lukkes forsvarligt.

Virksomheden skal emballere klinisk risikoaffald i den endelige emballage.

Klinisk risikoaffald må ikke trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for perforering. Emballager må ikke fyldes mere, end at de kan lukkes uden sammenpresning af affaldet.

I tilfælde, hvor en emballage er blevet gennemvædet eller på anden måde beskadiget, skal virksomheden sikre, at der sker omemballering af det kliniske risikoaffald. Omemballeringen skal ske ved anvendelse af en større beholder af samme eller bedre kvalitet, så den uegnede/beskadigede emballage ikke åbnes, men blot emballeres i en større, egnet emballage.

Flergangsemballager skal holdes rene og hygiejniske. Ved anvendelse af flergangsemballager skal renholdelsen tilrettelægges, så der ikke opstår risiko for smitteoverførsel og uhygiejniske forhold.

Hos virksomheder med centrale opsamlingssteder (fx sygehuse) skal de fyldte emballager transporteres til det centrale opsamlingssted samme dag, de er fyldt. Vævsaffald skal transporteres til et centralt opbevaringssted samme dag, som det er produceret.

Klinisk risikoaffald er klassificeret som farligt affald. Mindre mængder af andet emballeret farligt affald fra ovennævnte virksomheder kan efter aftale med Kommunen og I/S Alfa Specialaffald afhentes i forbindelse med ordningen for klinisk risiko affald. Affaldet skal emballeres særskilt og affaldsfraktionen påføres emballagen.

## §14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald

**§14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald**

Blød PVC er ikke-genanvendeligt og kan bl.a. være: vinylgulve, bløde paneler, PVC persienner, slanger, badebolde, badebassiner, tagfolie, voksduge, bruseforhæng, gummistøvler, regntøj, kufferter og vandsenge.

I tvivlstilfælde afgør kommunen, om der er tale om ikke-genanvendeligt PVC-affald.

**§14.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for virksomheder og institutioner, der frembringer genanvendeligt PVC-affald indeholdende ikke.

**§14.3 Beskrivelse af ordningen**

Hørsholm Kommune har etableret en anvisningsordning for ikke-genanvendeligt PVC. Anvisningsordningen drives af I/S Norfors. Ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponi på Skibstrup Affaldscenter, Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde i overensstemmelse med anlæggets positivliste over affaldsfraktioner.

Mindre mængder affald kan afleveres på genbrugspladserne i I/S Norfors’ oplandskommuner, jf. § 11 Ordning for genbrugspladser. Aflevering af ikke-genanvendeligt PVC-affald på genbrugspladserne skal ske efter de til enhver tid gældende regler og anvisninger.

Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget.

Såfremt det ikke-genanvendelige PVC-affald ikke kan deponeres på Skibstrup Affaldscenters deponi, kan kommunen udarbejde en konkret anvisning til et andet deponeringsanlæg, der kan modtage det. Konkrete anvisninger er gebyrfinansieret jf. § 5 Gebyrer- og priser.
Gebyrernes størrelse fremgår af kommunens gebyrblad. Gebyrbladet findes på kommunens hjemmeside.

## §15 Ordning for forbrændingsegnet affald

**§15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald**

Forbrændingsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af forbrændingsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen.

I øvrigt henvises til forbrændingsanlæggets modtageregler. Affald, hvortil der er ønske om uigenkendelighed, og som ønskes destrueret (eksempelvis vareprøver og konfiskerede cigaretter) kan bortskaffes til forbrænding, såfremt det indvejes som ”Fortroligt affald".

For at undgå uhygiejniske forhold ved eventuel længere tids oplagring af forbrændingsegnet affald, må affaldet ikke indeholde husholdningslignende restaffald eller andet fordærveligt affald.

**§15.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for alle virksomheder og institutioner i kommunen, der håndterer eller frembringer forbrændingsegnet affald i kommunen og for virksomheder i andre kommuner, der indsamler eller transporterer forbrændingsegnet affald frembragt i kommunen.

**§15.3 Beskrivelse af ordningen**

Hørsholm Kommune har etableret en anvisningsordning for forbrændingsegnet affald.

Al forbrændingsegnet affald anvises til forbrænding hos I/S Norfors, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Forbrændingsegnet affald modtages efter I/S Norfors’ modtageregler.

Kommunen kan, hvis forholdene nødvendiggør det, anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring på et anlæg godkendt til midlertidig oplagring, dog højst 1 år.
Anvisning til oplagring omfatter ikke husholdningslignende restaffald eller andet let fordærveligt affald.

Det er virksomhedens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med Kommunes og modtageanlæggets anvisninger. Forbehandling og sortering skal ske i overensstemmelse med modtageanlæggets modtageregler.

Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlægget.

Såfremt virksomheden har forbrændingsegnet affald, der ikke kan modtages på I/S Norfors’ forbrændingsanlæg, kan kommunen udarbejde en konkret anvisning til et andet forbrændingsanlæg, der kan modtage det forbrændingsegnede affald. Konkrete anvisninger er gebyrfinansieret jf. § 5 Gebyrer og priser. Gebyrernes størrelse fremgår af kommunens gebyrblad. Gebyrbladet findes på kommunens hjemmeside.

Det er ikke tilladt at afbrænde haveaffald. Der kan i særlige tilfælde efter konkret ansøgning til kommunen gives tilladelse til gartnerier, naturplejeaktiviteter m.v. til at afbrænde eget haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt, jf. affaldsbekendtgørelsen.

## §16 Ordning for deponeringsegnet affald

**§16.1 Hvad er deponeringsegnet affald**

Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af deponeringsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen.

Dvs. deponeringsegnet affald, er affald, som ikke er egnet til genanvendelse eller til forbrænding.

Deponeringsegnet affald kan eksempelvis være:

- Eternitplader (med eller uden asbest) og mineraluld, træbeton, aske, mørtel, spejle, lamineret glas, imprægneret træ.
- Asbestholdigt affald
- ikke-genanvendeligt PVC-affald.
- Andet affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller kan brændes, bl.a. tungmetalforurenet affald.
I tvivlstilfælde afgør kommunen, om affaldet er deponeringsegnet.

**§16.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for alle virksomheder og institutioner i kommunen, der frembringer deponeringsegnet affald.

**§16.3 Beskrivelse af ordningen**

Ordningen er en anvisningsordning, der drives af I/S Norfors. Deponeringsegnet affald

anvises til Skibstrup Affaldscenter, Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde i overensstemmelse med anlæggets positivliste over affaldsfraktioner.

Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering:

- Affald i flydende form, dog ikke slam.
- Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 3.
- Klinisk risikoaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 18.
- Dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter.
- Ituskårne dæk.
- Affald der ikke har været underkastet forbehandling. Kravet om forbehandling inden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller faren for menneskers sundhed eller miljøet. Forbehandling er defineret i affaldsbekendtgørelsen.
- Affald, som er indsamlet særskilt til forberedelse til henblik på genbrug og genanvendelse med undtagelse af affald, som hidrører fra efterfølgende behandling af det særskilt indsamlede affald, for hvilket deponering giver det bedste miljøresultat.

Såfremt det deponeringsegnede affald ikke optræder på Skibstrup Affaldscenters deponis positivliste, kan kommunen udarbejde en konkret anvisning til et andet deponeringsanlæg, der kan modtage det deponeringsegnede affald. Konkrete anvisninger er gebyrfinansieret jf. § 5 Gebyrer og priser. Gebyrernes størrelse fremgår af kommunens gebyrblad. Gebyrbladet findes på kommunens hjemmeside.

Eventuelle emballeringskrav på modtageanlægget skal følges.

## §17 Ordning fortømning og eftersyn af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang

**§17.1 Hvad er affald fra tømning og eftersyn af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang**

Affald fra olie- og benzinudskillere er det forurenede vand, olie, benzin, sand og slam, der suges op fra olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang.

**§17.2 Hvem gælder ordningen for**

Alle kommunale og private virksomheder og institutioner, der har olie- og benzinudskillere og evt. tilhørende sandfang i afløbssystemer, er omfattet af ordningen.

Der kan dog gælde særlige bestemmelser for sandfang og olie- og benzinudskillere, hvis indretning og drift er underlagt bestemmelser i anden lovgivning eller bestemmelser fastsat i medfør af anden lovgivning eller vilkår i tilladelser.

Kommunen afgør i tvivlstilfælde, om sandfang og udskillere er omfattet af ordningen.

**§17.3 Beskrivelse af ordningen**

Hørsholm Kommune har etableret en indsamlingsordning for tømning af olie- og benzinudskillere med tilhørende magasinbrønde og sandfang.

Ordning for tømning af olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang er en indsamlingsordning, som drives af I/S Alfa Specialaffald på vegne af I/S Norfors.

Virksomheder er forpligtet til at benytte kommunens ordning for tømning af olie- og benzinudskiller og evt. tilhørende sandfang - medmindre der er opnået fritagelse for benyttelsespligten til ordningen. Tilmelding eller ansøgning om fritagelse sker ved henvendelse til kommunen.

Virksomheder er forpligtet til at få udskillere og sandfang tilset og tømt efter behov uanset om de anvender kommunens ordning eller en privat indsamler benyttes. Frekvensen fastsættes til minimum én gang om året. Virksomheder med en tilslutningstilladelse skal dog være opmærksom på, at de kan være underlagt en anden tømningsfrekvens

Virksomheder skal løbende føre kontrol med, at olie- og benzinudskilleres samt sandfangs kapacitet ikke overskrides på noget tidspunkt, og skal om nødvendigt rekvirere ekstra tømninger.

Hvis det konstateres, at der hverken er sand, slamforekomster eller olieaffald, kan tømning af en olieudskiller eller sandfang udelades.

Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved udskillere eller sandfang, skal virksomheder hurtigst muligt lade disse udbedre af autoriseret kloakmester. Virksomheder har pligt til hurtigst muligt at informere kommunen om dette.

Olie- og benzinudskillere skal altid være vandfyldte med maksimal vandstand. Det påhviler virksomheden jævnligt at kontrollere dette, også efter eftersyn/- tømning.

Virksomheder skal sikre, at der inden for normal arbejdstid er let og uhindret adgang til udskillere og sandfang, og at tømningsstedet kan tilkøres af slamsuger.

Før tømning pejles udskilleren for at vurdere, om der er indhold af olie eller bundfald.

Ved tømning af indholdet af en olie- og benzinudskiller skal udskilleren som udgangspunkt tømmes helt for vand og bundsuges, således at også slamforekomster fjernes. Udskilleren efterfyldes med vand.

Hvis det efter opsugning af udskilt olieaffald kan konstateres, at der ikke er slam i bunden af udskilleren, kan bundtømning dog udelades. Når udskilleren er tom, inspiceres olie- og benzinudskilleren visuelt for fejl og mangler.

Eventuelle flydelukker, alarmer og koalescensfiltre tjekkes og rengøres.

På forlangende skal virksomheder over for kommunen kunne dokumentere tømninger i form af kvittering eller lignende.

Såfremt en olie- og benzinudskiller samt sandfang ikke længere benyttes, så skal den afblændes og kommunen skal kontaktes med henblik på at få olie- og benzinudskilleren samt sandfanget meldt ud af ordningen.

Afregning for tilsyn/ tømning af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang sker iht. I/S Alfa Specialaffald’s takster for tilsyn og tømning af olie- og benzinudskillere.

## §18 Ordning for bærbare batterier

**§18.1 Hvad er bærbare batterier**

Bærbare batterier er efter batteribekendtgørelsen defineret som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke, der er forseglet, og som kan ligge i en hånd. Endvidere vejer bærbare batterier under 3 kg jf. producentansvarets kriterier.

Eksempler på bærbare batterier er AA- og AAA-batterier og batterier i fx mobiltelefoner, bærbare computere, batteridrevet håndværktøj, legetøj og og de fleste andre mindre forbrugsprodukter m.m. Bærbare batterier omfatter ikke industri- og bilbatterier.

**§18.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for alle virksomheder i Hørsholm Kommune.

**§18.3 Beskrivelse af ordningen**

Bortskaffelse af bærbare batterier gennemføres som en indsamlingsordning. Affaldet skal bortskaffes løbende, og som minimum én gang årligt. Indsamlingsordningen fungerer både som en bringe- og henteordning, hvor affaldet kan

- afleveres til genbrugspladserne, jf. regulativets § 11
- afhentes i forbindelse med indsamlingen af husholdningslignende restaffald (poseordning)
- afhentning af ikke-genanvendeligt farligt affald jf. regulativets jf.§ 12

**Poseordning**

Virksomheder, som er tilmeldt ordningen for husholdningslignende restaffald med affaldsbeholdere, kan få afhentet bærbare batterier samtidigt med det husholdningslignende restaffald.

Udtjente bærbare batterier anbringes af virksomheden i gennemsigtige plastposer på maksimalt 4 liter oven på låget af virksomhedens affaldsbeholder til husholdningslignende restaffald. Der skal slås knude på poserne. Bilbatterier og andre større batterier kan ikke afleveres i poseordningen.

**Afhentningsordning**

I forbindelse med afhentning af ikke-genanvendeligt farligt affald jf. regulativet§ 12, kan virksomheder også få afhentet bærbare batterier.

**Genbrugspladsen**

Udtjente bærbare batterier kan afleveres på genbrugspladsen, hvis virksomheden er tilmeldt genbrugspladsordningen jf.§ 11.

Kommunen henviser i øvrigt til distributører af bærbare batterier, som tilbyder at modtage disse.

## §19 Ordning for imprægneret træaffald

**§19.1 Hvad er imprægneret træaffald**

Ved imprægneret træ forstås træ, der er tryk- vakuum- eller overfladeimprægneret med træbeskyttelsesmidler, der indeholder biologisk eller kemisk aktive stoffer til beskyttelse mod svamp og skadedyr.

Kommunen afgør i tvivlstilfælde, hvad der henregnes til imprægneret træaffald.

**§19.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen gælder for alle virksomheder og institutioner i kommunen, der frembringer imprægneret træaffald.

**§19.3 Beskrivelse af ordningen**

Imprægneret træ skal udsorteres og separeres fra andet affald.

Ordningen er en anvisningsordning, som administreres af kommunen.

Imprægneret træ anvises til forbrænding hos I/S Norfors og skal bortskaffes ved:

- Aflevering til Genbrugsgården, Hørsholmvej 43, 3490 Kvistgård.
- Mindre mængder affald afleveres på genbrugspladserne i I/S Norfors’ oplandskommuner, jfr. § 11 Ordning for genbrugspladser. Aflevering af imprægneret træ på genbrugspladserne skal ske efter de til enhver tid gældende regler og anvisninger.

## §20 Ordning for husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

**§20.1 Hvad er husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse**

Husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er affald egnet til genanvendelse, som er frembragt af virksomheder, og som i sammensætning svarer til affald fra private husholdninger.

Husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er følgende affaldsfraktioner:

- Madaffald
- Papiraffald
- Papaffald
- Glasaffald
- Metalaffald
- Plastaffald
- Mad-og drikkekartonaffald

De omfattede affaldsfraktioner sorteres i overensstemmelse med sorteringskriterierne i bilag 6 til affaldsbekendtgørelsen og §§ 10-16 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

Hørsholm Kommune afgør i tvivlstilfælde, om affaldet kan klassificeres som husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, der kan indsamles i ordningen.

**§20.2 Hvem gælder ordningen for**

Ordningen tilbydes virksomheder, der har mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast- samt mad-og drikkekartonaffald, som i art og mængde svarer til en husholdning.

Ordningen omfatter ikke husholdningslignende affald fra kommunale institutioner og virksomheder. Kommunale institutioner og virksomheder henvises til §§10-16 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

**§20.3 Beskrivelse af ordningen**

Indsamling af husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er organiseret som en henteordning.

Virksomheder tilbydes indsamling af nedenstående fraktioner og kombinationer heraf:

- Papir og plast samt mad- og drikkekarton
- Glas og metal
- Pap
- Rest- og madaffald

Husholdningslignede erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse indsamles kun i ovenstående kombinationer.

Ordningen følger de generelle regler og de særskilte regler for en-familieboliger beskrevet i §§ 10-16 i kommunens regulativ for husholdningsaffald samt bilag 1 og 2.

Virksomheder har ikke pligt til at benytte den kommunale ordning og kan indgå aftale med en privat affaldsindsamler. Virksomheder skal ved anmodning fremsende dokumentation for den reelle genanvendelse af affaldet og bortskaffede affaldsmængde til kommunen.

**§20.4 Beholdere**

Virksomheder er omfattet af samme regler for beholdere som en-familieboliger, og skal følger de generelle regler og de særskilte regler for en-familieboliger beskrevet i §§10.4, 11.4, 12.4, 13.4, 14.4, 15.4 og 16.4 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

**§20.5 Kapacitet**

Virksomheder er omfattet af samme regler for kapacitet som en-familieboliger, og skal følger de generelle regler og de særskilte regler for en-familieboliger beskrevet i §§10.5, 11.5, 12.5, 13.5, 14.5, 15.5 og 16.5 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

Kommunen tilbyder kun 1 stk. beholder i nedenstående størrelser:

- Papir og plast samt mad- og drikkekarton i 240 l todelt beholder
- Glas og metal i 240 l todelt beholder
- Pap i 240 l beholder
- Rest- og madaffald i 240 l todelt beholder

**§20.6 Anbringelse af beholdere**

Virksomheder er omfattet af samme regler for anbringelse af beholdere som en-familieboliger, og skal følger reglerne beskrevet i §§10.6, 11.6, 12.6, 13.6, 14.6, 15.6 og 16.6 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

**§20.7 Anvendelse og fyldning af beholdere**

Virksomheder er omfattet af samme regler for anvendelse og fyldning af beholdere som en-familieboliger, og skal følger reglerne beskrevet i §§10.7, 11.7, 12.7, 13.7, 14.7, 15.7 og 16.7 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

**§20.8 Renholdelse af beholdere**

Virksomheder er omfattet af samme regler for renholdelse af beholdere som en-familieboliger, og skal følger reglerne beskrevet i §§10.8, 11.8, 12.8, 13.8, 14.8, 15.8 og 16.8 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

**§20.9 Afhentning af husholdningslignende affald egnet til materialenyttiggørelse**

Virksomheder er omfattet af samme regler for afhentning af hhv. mad-, papir-, pap-, plast-, glas-, metal samt mad- og drikkekartonaffald som en-familieboliger, og skal følger de generelle regler og de særskilte regler for en-familieboliger beskrevet i §§10.9, 11.9, 12.9, 13.9, 14.9, 15.9 og 16.9 i kommunens regulativ for husholdningsaffald.

Henvendelse og klage

Hvis det husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse ikke er afhentet planmæssigt, skal virksomheden indberette dette via den digitale selvbetjeningsløsning på Hørsholm **Kommunes hjemmeside eller via virk.dk.**

**§20.10 Tilmelding/afmelding**

Virksomheder er selv ansvarlige for til- og afmelding af beholdere.
Ved til- og afmelding til den kommunale indsamlingsordning har virksomheden pligt til at henvende sig skriftligt til Hørsholm Kommune.

Det er virksomhedens ret og pligt at være bekendt med sin tilmelding til ordningen for husholdningslignende affald egnet til materialenyttiggørelse. Dermed menes, at virksomheden skriftligt meddeler Hørsholm Kommune, når der er uoverensstemmelser mellem den aktuelle beholderkapacitet og betalingen herfor.

Ved ændring af de tilmeldte affaldsbeholdere ændres virksomhedens betaling i overensstemmelse med regulativets gebyr- og prisbestemmelser – dog tidligst med virkning fra den førstkommende tømmedag efter den dato, hvor ændringen er meddelt kommunen.

**Gebyrer/Priser**

Driften af ordningen er finansieret af priser jf. § 5 "Gebyrer og priser". Der opkræves betaling for indsamlingen af husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, som sendes til virksomhedens digitale postkasse. Prisernes størrelse fremgår af kommunens gebyrblad. Gebyrbladet findes på kommunens hjemmeside. Prisen afhænger af tilmeldingen

Kommunen er berettiget til at opkræve en betaling for afhentning af husholdningslignende erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, indtil virksomheden framelder sig ordningen.

Der kan opkræves ekstra betaling i henhold til gældende gebyrblad, jf. § 5 "Gebyrer og priser":

- Hvis affaldsbeholdere er placeret på en måde, som ikke er i overensstemmelse med afstandskrav i bilag 1 ”Regler for adgangsveje og anbringelse af affaldsbeholdere”
- Ved bestilling af særlig afhentning inden næste ordinære tømning

Kommunen kan i forbindelse med en levering/ombytning/returnering af affaldsbeholdere opkræve en ekstra betaling.
Kommunen yder ikke refusion, hvis en privat virksomhed vælger at få nogle typer af sit affald egnet til materialenyttiggørelse afhentet af en privat transportør.

## §21 Ordning for genanvendeligt affald fra kommunale virksomheder og institutioner

**§21.1 Hvad er genanvendeligt affald fra kommunale virksomheder og institutioner**

Genanvendeligt affald omfatter følgende affaldstyper:

Madaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 10.1) Papiraffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 11.1) Papaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 12.1) Glasaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 13.1) Metalaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 14.1) Plastaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 15.1) Mad- og drikkekartonaffald (for nærmere definition se Regulativ for Husholdningsaffald, § 16.1)

**§21.2 Hvem gælder ordningen for**

**Ordningen gælder for alle kommunale virksomheder og institutioner i Hørsholm Kommune, som defineret i § 3.**

**§21.3 Beskrivelse af ordningen**

Kommunale virksomheder og institutioner er omfattet af den kommunale henteordning for indsamling af genanvendeligt affald fra husholdninger, som er nærmere beskrevet i Regulativ for Husholdningsaffald.

Ordningerne for indsamling af genanvendeligt affald er beskrevet i følgende paragraffer i Regulativ for husholdningsaffald:

- Madaffald: § 10
- Papiraffald: § 11
- Papaffald: § 12
- Glasaffald: § 13
- Metalaffald: § 14
- Plastaffald: § 15
- Mad- og drikkekartonaffald: §16

Hvor der i de nævnte ordninger i Regulativ for husholdningsaffald er anført rettigheder og pligter for borger/grundejer, er de kommunale virksomheder og institutioner omfattet af de samme rettigheder og pligter, med mindre andet er anført.

## Bilag 1: Regler for adgangsveje og anbringelse af affaldsbeholdere.pdf

**Bilag 1 Regler for adgangsveje og anbringelse af beholdere**

**1. Standpladsen - Placering af affaldsbeholdere**

Ved standpladsen forstås det område på egen grund, hvor affaldsbeholdere er placeret ved tømning.

1.1. Standplads skal være i terrænniveau på et vandret, jævnt og fast underlag, der svarer til belægninger med fliser, asfalt eller anden kørefast belægning, der muliggør ubesværet kørsel med affaldsbeholdere.
1.2. Underlag som fx jord, løse sten og skærver, løst grus, græs og græsarmering betragtes ikke som kørefast.

1.3. Hvis der er flere affaldsbeholdere, skal disse være placeret ved siden af hinanden, dog sådan at renovatøren kan få fat i én beholder uden at flytte på de andre beholdere. Der kan i særlige tilfælde afviges fra denne regel, såfremt forholdene taler for mere end én placering. Aftale herom skal træffes med kommunen.

1.4. Standpladsen skal være indrettet sådan, at renovatøren frit og uhindret kan manøvrere beholderen ved tømning. Der skal ved standpladsen være plads til, at renovatøren kan dreje beholderen uden hindringer og køre den væk. Beholdere skal på tømningsdagen være anbragt, så affaldsbeholderens håndgreb vender frem mod renovatøren.
1.5. Affaldsbeholderne skal uden besvær for renovatøren kunne komme ud af skure, låger, døre, porte og depoter til affald. Låge, port, dør eller bom skal være let at åbne og skal kunne fastholdes i åben stilling. Vejledende mål på døråbninger samt manøvreringsplads inde i skur/depot kan oplyses af kommunen eller ses på kommunens hjemmeside. Selvlukkende døre skal kunne fastholdes i åben stilling ved hjælp af en fastmonteret krog el. lign. Hvis låge/dør er låst på tømningstidspunktet, skal renovatøren have adgang i form af fx en nøgle.
1.6. Affaldsbeholdere må højst stå 20 m fra skel mod vej. Kommunen kan uanset disse afstandskrav bestemme, at affaldsbeholderen skal anbringes i skel fx af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsamlingsordningen.

1.7. Standpladsen skal holdes ren og ryddelig, og skal være velbelyst på indsamlingstidspunktet. Buske og træer skal beskæres, så renovatøren kan betjene affaldsbeholdere frit og uhindret, og der skal sneryddes og glatførebekæmpes i nødvendigt omfang i vinterperioden.

**2. Adgangsvej**
Ved adgangsvejen forstås vejen fra renovationsbilens mulige holdeplads til standpladsen, hvor affaldsbeholdere er placeret ved tømning.

2.1. Adgangsvejen skal være plan, jævn og kørefast, og have egenskaber, der svarer til belægninger med fliser, asfalt eller anden kørefast belægning og skal være uden trin, der generer kørsel af beholdere.

2.2. Adgangsvejen skal så vidt muligt være uden stigning eller fald.

2.3. Underlag som fx jord, løse sten og skærver, perlegrus, løst grus, græs og græsarmering betragtes ikke som kørefast.

2.4. Affaldsbeholdere må højst stå 20 m fra skel mod vej. Kommunen kan uanset dette afstandskrav bestemme, at affaldsbeholderen skal anbringes i skel, fx af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsamlingsordningen.
2.5. Adgangsveje skal have en sådan bredde, højde og indretning, at renovatøren frit og uhindret kan komme frem og tilbage med beholderen. Adgangsvejen skal have en bredde på mindst 1 meter. Ved tømning af fælles beholdere på 1.000 liter skal adgangsvejen have en bredde på mindst 1,1 meter.

2.6. Hvis adgangsvejen er indkørsel til fx koteletgrund medregnes denne del af strækningen ikke i ovennævnte afstande. Standpladsen må højst være placeret 5 meter fra koteletbenets slutning mod huset.

2.7. For ejendomme på landet eller lignende medregnes privat tilkørselsvej ikke i de ovennævnte afstande, såfremt tilkørselsvejen er egnet til kørsel med renovationsbilen, og der på ejendommen findes mulighed for at vende renovationsbilen.
2.8. Tilkørselsveje skal kunne bære kørsel med tung trafik i al slags vejr. Vejens bredde eller eventuel manglende beskæring af buske og træer må ikke være til hindring for kørsel med renovationsbilen.

2.9. I bebyggelse, hvor renovationsbilen ikke kan køre til de enkelte boliger, regnes afstanden fra standplads til eventuel fællesvej/fælles p-plads. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel. Aftale herom skal træffes med kommunen.
2.10. På adgangsvejen må der højst være én låge, port, dør eller bom, som skal være let at åbne og skal kunne fastholdes i åben stilling. Hvis der er selvlukkende døre, skal de kunne fastholdes med en fastmonteret krog el. lign. Hvis låge/port/dør/bom er låst på tømningstidspunktet, skal renovatøren have adgang i form af fx en nøgle.

2.11. Adgangsvejen skal holdes ryddelig og skal være velbelyst på indsamlingstidspunktet. Buske og træer skal beskæres, så renovatøren kan færdes frit og uhindret.

2.12. På tømningstidspunktet må der ikke være løsgående hunde eller andre dyr, der kan genere renovatøren.

2.13. Adgangsvejen skal i nødvendigt omfang sneryddes og glatførebekæmpes. Der skal være et ryddet spor på mindst 1 meter bredde til transport af affaldet. Sne og is og eventuelle snebunker, snevolde mellem renovationsbilens holdeplads og standpladsen skal fjernes, således at renovatøren uhindret kan transportere beholdere til tømning.

2.14. Borger/grundejer kan vælge at placere affaldsbeholdere lige inden for skel på ejendommen senest kl. 6 på tømningsdagen for derved at opfylde reglerne om placering og adgangsvej. For koteletgrunde defineres skel som koteletbenets udmunding ved vej.
2.15. Hvis forholdene ikke tillader placering lige inden for skel, kan affaldsbeholdere sættes umiddelbart uden for skel senest klokken 6 om morgenen på tømningsdagen.
Affaldsbeholdere, der stilles uden for skel til afhentning, skal stilles på en måde, så det generer trafikken på fortov, cykelsti og vej så lidt som muligt. Grundejeren er ansvarlig for at placere affaldsbeholderne sådan, at ingen kommer til skade ved passage af beholderen. Grundejeren skal om nødvendigt afmærke affaldsbeholdere.

## Bilag 2: Ordensregler genbrugspladsen.pdf

**Bilag 2 Ordensregler for genbrugspladserne**

Reglerne for brug af og adgang til genbrugspladserne er godkendt af politiet og Kommunalbestyrelsen. Overtrædelser kan medføre bortvisning og/eller politianmeldelse, og evt. bøde.
Punkt 10 – 16 er hjemlet i medfør af ordensbekendtgørelsen §16. Overtrædelse af punkt 10 – 16 straffes med bøde i medfør af ordensbekendtgørelsens §18. (Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger).

Reglerne gælder brugere, som opholder sig på genbrugspladserne.

Affald og genanvendelige produkter defineres i denne sammenhæng som materialer og produkter, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.
1. Borgere og virksomheder med adresse i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommune må benytte pladserne.
2. Affaldet skal håndaflæsses og sorteres efter skiltning eller anvisning fra pladspersonalet.
3. Personalet må ikke bistå med aflæsning af affald.
4. Enhver anvisning fra personalet skal følges.
5. Spild i forbindelse med aflæsning skal fejes op inden pladsen forlades.
6. Farligt affald må kun afleveres, når personalet er til stede.
7. Det er ikke tilladt at henkaste affald på eller uden for pladsen.
8. Køretøjer må maksimalt have en totalvægt på 3.500 kg ekskl. trailer.
9. Hver husstand må max. aflevere 200 kg farligt affald pr. år og max. 20 hele ikke-støvende asbestplader (eternit) pr. husstand pr. år.
10. Det er forbudt at klunse, det vil sige at fjerne andres affald, herunder genanvendelige produkter. Forbuddet gælder affald og genanvendelige produkter, der er placeret i containere, i bure, på belægning eller på de besøgendes trailere/i køretøjer m.v.
11. Det er ligeledes forbudt at medbringe genstande og hjælperedskaber, som har til formål at indgå specifikt i klunseaktivitet, medmindre disse genstande og hjælperedskaber bortskaffes i den relevante affaldsfraktion, og således ikke udføres fra genbrugspladsen igen.
12. Brugere af genbrugspladsen er forpligtet til – på personalets forespørgsel – at fremvise gyldig legitimation. Ligeledes er der pligt til at afgive alle oplysninger om, hvorfra affaldet og de genanvendelige produkter er fremkommet, og hvem i kommunen, der har produceret affaldet.
13. Personalet kan bortvise brugere af genbrugspladsen, når personalet vurderer, at en bruger fjerner affald eller genanvendelige produkter eller viser adfærd, hvor brugeren har til hensigt at fjerne affald eller genanvendelige produkter. Bortvisning kan ligeledes ske, hvis personer opholder sig på genbrugspladsen uden relevant ærinde, ikke følger givne anvisninger eller er til gene for pladsens personale eller besøgende.
14. Børn må ikke færdes alene på pladsen.
15. Der må ikke parkeres på arealer, hvor der skiltes med ”Parkering forbudt”.
16. Før køretøjet forlades, skal motoren slukkes og håndbremsen trækkes.

## Bilag 3: Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsbeholdere.pdf

**Bilag 3: Retningslinjer for nedgravede affaldsbeholdere**

Retningslinjer for etablering af nedgravede eller delvist nedgravede affaldsbeholdere.

##
Regler og forudsætninger

Hørsholm Kommune tilbyder at tømme nedgravede beholdere til restaffald, madaffald og til genanvendeligt affald til glas, metal, pap, papir og kombineret plast og mad-og drikkekarton.

Hørsholm Kommune skal godkende etablering af nedgravede beholdere for at sikre overensstemmelse med gældende affaldsregulativer i Hørsholm Kommune og for at sikre at beholderne kan tømmes af kommunens renovatør. Kontakt derfor Miljøafdelingen i Hørsholm Kommune i god tid inden I ønsker at etablere nedgravede beholdere, så det videre forløb kan aftales.

Boligselskaber, andelsforeninger, ejerforeninger, grundejer eller andre ejerforhold, herefter kaldet bebyggelser, der ønsker at etablere nedgravede affaldsbeholdere, skal være opmærksomme på, at der kan ske ændringer i Hørsholm Kommunes regler for sortering af affald, som kan få indflydelse på den samlede affaldsløsning hos bebyggelsen.

Denne vejledning beskriver de retningslinjer og krav, som bebyggelsen skal opfylde, hvis de ønsker at etablere nedgravede eller delvist nedgravede affaldsbeholdere. Det skal dog ikke betragtes som en udtømmende liste. Der kan være særlige lokale forhold som betyder andre forholdsregler, der ikke kan tages højde for i denne vejledning.

**Regler for håndtering af affald**

Reglerne for håndtering af affald, herunder sortering af affald i nedgravede beholdere er de samme som ved brug af andet materiel. Reglerne fremgår af Hørsholm Kommunes ”Regulativ for husholdningsaffald”, som kan findes på kommunens hjemmeside.

**Hvem kan vælge nedgravede beholdere?**

Nedgravede affaldsbeholdere kan erstatte eksisterende affaldssystemer med affaldsstativer eller beholdere på hjul. Nedgravede affaldsbeholdere er specielt udviklede til bebyggelser, hvor der indsamles store mængder affald.
Nedenstående krav skal være opfyldt for at bebyggelsen kan etablere nedgravede beholdere:

- Bebyggelsen skal have en viceværtfunktion, der skal sørge for orden, renhold og snerydning. Der er ikke krav til at det skal være en lønnet vicevært, men blot en person, som varetager denne funktion.
- Bebyggelsen skal organisatorisk kunne modtage én samlet opkrævning fra kommunen for tømning

**Priser og udgifter**

Bebyggelsen skal selv afholde alle udgifter til indkøb og etablering af nedgravede affaldsbeholdere til restaffald og genanvendeligt affald. Bebyggelsen er selv ansvarlig for vedligeholdelse, eftersyn og vask af de nedgravede beholdere. Hørsholm Kommune står udelukkende for at tømme beholderne og er ikke ansvarlig for hverken indkøb, etablering eller vedligeholdelse.

Nedgravede beholdere fås i forskellige størrelser fx 1, 2, 3, 4 og 5 m3. De nedgravede beholdere fås også med 2 kamre til to forskellige affaldsfraktioner i samme beholder. Læs mere om beholder og dimensionering i afsnit 4.

Tømningsprisen for rest- og madaffaldsbeholdere fremgår af det aktuelle gebyrblad, der kan ses på kommunens hjemmeside[.](https://www.horsholm.dk/www.horsholm.dk. "www.horsholm.dk.")Bebyggelsen bliver opkrævet en fælles takst for at tømme nedgravet beholder til rest- og madaffald. Det er herefter bebyggelsens eget ansvar at fordele denne udgift til beboerne.

Tømningsprisen for beholdere til genanvendeligt affald er inkluderet i husstandsgebyret.

Ejer af de nedgravede beholdere har ansvar for at renholde- og vedligeholde standpladser og nedgravede affaldsbeholdere (se kravene i afsnit 5). Ejer kan pålægges ekstragebyr, hvis tømningen ikke kan gennemføres som planlagt, eksempelvis ved nedenstående forhold:

- Hvis affaldet sætter sig fast i beholderen under tømning, så chaufføren skal bruge ekstra tid på at tømme beholderen.
- Hvis tømningen forhindres pga. fx. parkerede biler/cykler, eller hvis affald eller andet er placeret på pladen omkring indkastet, skal der udføres en ekstratømning.
- Hvis beholdere ikke kan tømmes pga. manglende vedligeholdelse, defekte beholdere eller uhygiejniske forhold, skal der udsættes minicontainere på hjul.
- Opsætning af ekstra beholdere (minicontainere på hjul) eller oftere tømning, ved for lidt volumen i de nedgravede containere.

**Fordele og ulemper**

Fordelene ved at vælge nedgravede beholdere er bl.a.:

- Lugt: Jorden omkring den nedgravede beholder afkøler affaldet, hvilket reducerer lugtgener fra affaldet.
- Skadedyr: Det er sværere for skadedyr at komme til affaldet i nedgravede beholdere.
- Kapacitet: Nedgravede affaldsbeholdere kan rumme større mængder affald, op til 5 m3 i én beholder, hvilket kan dække behovet hos mange boliger. De syner mindre, da størstedelen af beholderen er under jorden.
- Arbejdsmiljø: Arbejdet med at tømme nedgravede beholdere er mindre krævende fysisk og derfor bedre for arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejdere.

Ulemper ved at vælge nedgravede beholdere:

- Renholdelse: Der skal påregnes regelmæssig renholdelse på og omkring beholderne. Hvis der fx. er henstillet affald rundt om beholderne, kan beholderne ikke tømmes.
- Gåafstand: I nogle bebyggelser kan etablering af nedgravede beholdere betyde længere gåafstand for beboerne bl.a. på grund af krav til placering af beholder.
- Etableringsomkostninger: Der er en væsentlig udgift forbundet med at etablere nedgravede beholdere.
- Fleksibilitet: Hvis der fremadrettet bliver behov for mere volumen til affald, kan det være vanskeligt og dyrt at ændre størrelsen på beholderne efter etablering.

## Etablering af nedgravede beholdere

Bebyggelsen skal selv afholde udgifterne til at etablere nedgravede beholdere samt øvrige omkostninger ved fx at indgå aftale med leverandør, indhente gravetilladelse og lignende.

**Inden etablering**

Før etablering af nedgravede beholdere skal bebyggelsen ansøge om tilladelse til placeringen ved kommunens Team Byg via [www.bygogmiljoe.dk](https://www.bygogmiljoe.dk/ "www.bygogmiljoe.dk").
https://www.bygogmiljoe.dk/Der kan først søges om tilladelse til placeringen, når Hørsholm Kommune Team Miljø, har godkendt projektet.

Inden ansøgning om tilladelse til placeringen og etablering skal bebyggelsen selv undersøge:

- Privat areal: Etablering af nedgravede beholdere skal ske på grundejers egen matrikel.
- Lokalplan: Undersøg om en evt. lokalplan tillader at der etableres affaldsløsning på det ønskede areal. Hvis placeringen strider mod lokalplansbestemmelserne eller en bestemmelse i en byplanvedtægt, skal I ansøge om dispensation via https://www.bygogmiljoe.dk
- P-pladser: Vær opmærksom på, at kravene om p-pladser og friarealer i lokalplan eller bygningsreglement, fortsat skal være overholdt.
- Nedgravede ledninger: Undersøg om der er nedgravede ledninger fx el, vand, varme, afløb. Oplysninger kan hentes på ledningsregisteret https://www.ler.dk
Kontakt derefter eventuelle ledningsejere.
- Vej- og adgangsforhold: Som udgangspunkt sker nedgravning på egen matrikel, og man må ikke inddrage vejarealer uden tilladelse fra kommunen. Med vejareal menes hele vejmatriklen inkl. fortov og rabat. Ligeledes skal adgangsforholdene være i orden, således at renovationsbilen kan standse og manøvrere uden at udgøre en risiko eller en forhindring for andre trafikanter. Kontakt kommunens vejafdeling for vejledning om nødvendige tilladelser vedr. vej- og trafikforhold på vej-park@horsholm.dk
- Brandveje/-areal: Vær opmærksom på brandveje og brandredningsarealer i området.
- Brandteknisk Vejledning: Orienter jer i gældende Brandteknisk Vejledning nr. 29: Affaldscontainere. Kontakt evt. Nordsjællands Brandvæsen ved spørgsmål til denne.
- Jord: Hvis området er placeret i byzone eller er kortlagt som forurenet, skal flytning af overskudsjord anmeldes via https://www.jordweb.dk
 Ren overskudsjord kan genanvendes som opfyldning omkring de nedgravede beholdere på egen grund. Kontakt evt. kommunens Miljøafdeling herom.
- Forsikring: Undersøg bebyggelsens forsikringsaftale, da nogle forsikringsselskaber kan stille særlige krav fx til placering af beholder i forhold til bygning.

Ovenstående liste er ikke udtømmende, da der kan være andre lokale forhold på stedet, som skal tages højde for. Kontakt evt. kommunen herom.

**Lukning af eksisterende skakte**

Der kræves ikke byggetilladelse til nedlægning af eksisterende affaldsskakter. Hvis bebyggelsen ønsker at lukke eksisterende affaldsskakter i forbindelse med etablering af nedgravede affaldsbeholdere, skal det sikres at bestemmelserne om affaldssystemer, i det gældende bygningsreglement, overholdes.

**Godkendelse af projektet**

Hørsholm Kommune skal godkende etablering af nedgravede beholdere. Det er ejers pligt at sikre, at tilkørselsforhold, beholdertype, kapacitet og placering af nedgravede beholdere er i overensstemmelse med gældende bestemmelser, så det sikres at beholderne kan tømmes af kommunens renovatør.

En skriftlig ansøgning skal være kommunen i hænde i god tid inden påbegyndelsen af etableringen. På baggrund af ansøgningen vil kommunen normalt foretage et tilsyn sammen med renovatøren, der tømmer de nedgravede beholdere, og en repræsentant for bebyggelsen.

Ansøgningen skal indeholde:

- Ejendomstype og ejerforhold. Herunder hvilken organisatorisk enhed, som kommunen skal fakturere for tømningen.
- Adresse og antal boligenheder/husstande som skal tilknyttes affaldsløsningen
- Oversigt over nuværende antal restaffaldsbeholdere og evt. andre affaldsordninger og tømmefrekvens for disse
- Angivelse af antal og størrelse for nedgravede affaldsbeholdere
- Beskrivelse af nedgravet affaldsløsning, det vil sige model, type og løftesystem.
- Målfaste tegninger med antal og placering af de nedgravede beholdere markeret
- Tidsplan

Ved spørgsmål til ansøgning kan Miljøafdelingen kontaktes på mail: sorter@horsholm.dk

Når Miljøafdelingen har godkendt projektet, skal der søges om tilladelse til placering af de nedgravede affaldsbeholdere via

## Beholdere og standpladser

Hørsholm Kommune har en række krav til beholderne blandt andet for at sikre, at beholderne kan tømmes med det udstyr, som kommunens renovatør har til rådighed.

For at sikre en korrekt sortering skal de nedgravede beholdere til henholdsvis restaffald, madaffald, glas, metal, pap, papir og kombineret plast og mad- og drikkekarton så vidt muligt placeres samlet.

**Tilgængelighed for renovatøren**

For at opnå effektiv og sikker tømning er det vigtigt, at standpladsen opfylder en række krav, så både lastbil og kranarm har god plads til manøvrering.

- En renovationsbil kan efter lovens krav være op til 12 meter lang og have en højde på 4 meter, mens kranens løftehøjde er ca. 10 meter.
- Køreveje og standplads skal være indrettet, så beholderen kan tømmes af en renovationsbil. Det betyder bl.a., at kørevejen skal være mindst 3,6 meter bred samt kunne holde til tung trafik med akseltryk på op til 32 tons total.
- Renovationsbilen må som udgangspunkt kun bakke i forbindelse med at den skal vende fx ved en stikvej eller vendeplads. Hvor forholdene er til det, kan andet evt. aftales.
- Renovationsbilens støtteben skal kunne slås ud på kørefast underlag, idet almindelige betonfliser vil sætte sig eller knække, hvis de belastes i forbindelse med at affaldet tømmes.
- Jo tættere renovationsbilen kan placere sig op til kanten af standpladsen, dvs. til det faste underlag, hvor beholderen er placeret, desto bedre. Stor afstand mellem bil og beholder vanskeliggør tømmeproceduren (jf. afsnit 3.3).
- Bygningsreglementets bestemmelser om adgangs- og tilkørselsarealer skal være tilgodeset.
- Der skal være helt frit mellem kranbilen og containeren, således at der fx ikke holder biler eller lignende parkeret, som containeren skal løftes hen over. Der må ikke løftes over gangarealer eller gående/cyklende.

**Tekniske krav**

- Bygningsreglementets bestemmelser om adgang- og tilkørselsarealer til affaldsbeholdere skal være tilgodeset.
- De nedgravede affaldsbeholdere skal være CE-mærket og overholde reglerne i DS/EN 1307-1:2019 og DS/EN 1307-2:2019. Bygherren skal derfor sikre dokumentation fra leverandøren om at standarder og mærkninger overholdes.
- Den yderbeholder der etableres i jorden, skal leve op til følgende krav:
    - den skal være af beton, eller andet fast og ikke brændbart materiale.
    - den skal være sikret mod indtrængende vand (fx støbt i ét stykke).
    - den skal sikres mod opstigende grundvand (forankres).
- Hvis der anvendes beholdere af typen helt nedgravet med ”fast inderkerne”, skal inderbeholderen være med faste sider og bund, og udført i ikke- brandbare og syrefaste materialer.
- Beholderen skal være forsynet med 2- eller 3-løfteøjer, som kan tømmes med hydrauliske løfteværktøj jf. DS/EN 13071-3:2019.
- Udløsermekanisme til anslag på beholderne må ikke benyttes.
- Klapperne i bunden af beholderen skal kunne åbnes så meget, at affaldet let kan tømmes ud af beholderen. Det vil normalt sige, at klappen kan åbne mere end 75 grader i forhold til den vandrette bund.
- Vandringen på trækstængerne som løfteøjerne er monteret på, skal være 600 millimeter, +/-10 millimeter. Beholderens løftesystem skal være udformet, så alle løfteøjer kan trækkes ud i 600 mm længde, og vandre uafhængigt af hinanden.
- Hvis der ønskes en beholder med skjulte løfteøjer, skal der fremsendes tegningsmateriale som beskriver løsningen. Løsningen med skjulte løfteøjer må kun etableres, hvis det er godkendt af Kommunen.
- Der må ikke være bevægelige dele i beholderen der har berøring med affaldet i beholderen, (kæder, trækstænger e.l.), som bevirker at beholderen ikke kan tømmes hensigtsmæssigt.
- Affaldsbeholderen skal være forsynet med sikkerhedssystem i form af et sikkerhedshegn eller sikkerhedsgulv, som dækker hullet over yderbeholderen ved tømning.
- Der bør være mulighed for inspektion af beholderen via luge eller alternativt indkasthul, sådan at evt. problemer kan inspiceres.
- Det kan være en god idé at få en flaskebremse til glasbeholdere, da det mindsker risiko for tab af glasskår ved tømning og medvirker til mindre støj ved indkast.

**Placering af nedgravede beholdere**

For at sikre en optimal placering af beholderne skal følgende krav overholdes:

- Der skal være fri passage på mindst 0,8 meter rundt om den enkelte beholder til betjening. Dog kan der ved særlige forhold eller placering af flere beholdere på en række, gives dispensation til mindre afstand. Kontakt kommunen herom.
- Beholderområderne skal være belyst i mørke perioder af hensyn til brugere og renovatør.
- Beholderne skal kunne tømmes fra siden af renovationsbilen og må ikke tømmes for- eller bagfra bilen. Beholderne skal som udgangspunkt placeres på højre side af bilens køreretning. På ensrettede veje kan beholderne som udgangspunkt placeres i begge sider af vejen. Der bør dog stadig tages hensyn til øvrig trafik.
- Beholderne skal beskyttes mod påkørsel, hvis de står på kørearealer. Der skal tages højde for forhindringer som fx parkerede biler, skilte mm., der kan skabe problemer i forbindelse med tømning. Både standplads og adgangsvej skal have plant og fast underlag.
- Tømning over fortov og/eller cykelsti er kun tilladt efter særlig aftale med kommunen.
- Beholderne skal placeres minimum 2,5 meter fra naboskel og minimum 5 meter fra facader med vinduer og døre (Brandteknisk vejledning nr. 29).
- Der skal være en frihøjde på minimum 10 meter over beholder på hele arealet fra standplads til bil. Dette inkluderer træer, ledninger, bygninger mm.
- Afstanden fra midten af ladet til midten af beholderen må maksimalt være 6 meter. Afstanden bør minimeres så meget som muligt, og det anbefales at placere de tungeste affaldstyper tættest på kørebanen.
- Afstanden fra kantsten til midten af beholderen må maksimalt være 3 meter, da der skal tages højde for udsætning af støtteben under udførelsen af arbejdet. Afstanden fra midten af ladet og til kantsten skal medregnes som 3 meter.
- De enkelte systemer skal placeres med en individuel afstand på minimum 0,3 meter mellem bundpladerne i beholderne.

I visse tilfælde vil de nedgravede beholderes placering kræve, at der etableres en vendeplads til renovationsbilen. Nedenfor er der vist tre måder en vendeplads kan udformes.

![Principskitse af vendeplads](https://www.horsholm.dk/i/MOLIRIMEDIA/fcb644b7-1a0d-491e-b1b3-afad35d44cd3?width=800)

## Dimensionering af beholdere

Antal og størrelse af beholdere afhænger af pladsforhold, antallet af boliger og anlægsøkonomi.

Det er ejers ansvar, at der etableres nedgravede beholdere i en størrelse, så der er tilstrækkelig kapacitet til beboernes affald.
Beholderne kan af pladshensyn være inddelt i to kamre. Hvis bebyggelsen ønsker dette, er kun følgende opdeling mulig:

- Glas og metal
- Kombineret plast/mad-drikkekarton og papir
- Mad- og restaffald

Der kan ikke etableres opdelt beholder til pap.

**Beholderstørrelse**

Det er bebyggelsens ansvar at finde en leverandør og få etableret de nedgravede affaldsbeholdere. De nedgravede affaldsbeholdere skal minimum have en kapacitet på 1 m3, og må af hensyn til vægten maksimalt have den nedenfor anførte volumen:

Beholderstørrelse| Affaldstype | Maksimal<br>beholdervolumen |
| --- | --- |
| Papir | 4 m^3^ |
| Pap | 5 m^3^ |
| Kombineret plast og mad drikkekarton | 5 m^3^ |
| Metal | 5 m^3^ |
| Glas | 4 m^3^ |
| Restaffald | 5 m^3^ |
| Madaffald | 3 m^3^ |

**Beregning af kapacitet**

Mængden af affald, der produceres, er afhængig af boligernes størrelse, beboersammensætning mm., så det kan være forskelligt, hvor meget volumen der er behov for, til de enkelte affaldstyper. Kontakt kommunens miljøafdeling for vejledning om forventede mængder affald der procederes pr. boligenhed.
Det er foreningens ansvar, at beholderne har tilstrækkeligt kapacitet til beboernes affald.

Det er vigtigt, at der tages højde for, at der er plads nok i beholderne, da løsningen efter etablering ikke uden videre kan ændres.
Vær opmærksom på, at der kan komme yderligere krav om udsortering af andre affaldstyper. Det anbefales derfor at fremtidssikre de nedgravede affaldsbeholdere ved at etablere beholderne et sted, hvor der er plads og mulighed for, at der i fremtiden kan etableres flere affaldsbeholdere.

## Drift og vedligehold

Det er bebyggelsens ansvar at renholde- og vedligeholde standpladser og nedgravede affaldsbeholdere, herunder bl.a.:

- Ejer har ansvaret for at beholder, løfteøjer m.v. er vedligeholdt og sikkerhedsmæssigt forsvarlige at anvende. I modsat fald vil tømning blive udeladt af sikkerhedsmæssige grunde.
- Det er ejerens pligt løbende at sikre sig, at de nedgravede beholdere ikke er defekte. Konstateres der fejl eller mangler, er det ejers eget ansvar at udbedre disse. Det kan derfor være en god idé at overveje at indgå en service- og vedligeholdelsesaftale på beholderne.
- Konstaterer renovatøren, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tømme beholderen, vil tømning af beholderen blive udeladt.
- Hvis en beholder er beskadiget, har ejeren pligt til at informere kommunen herom hurtigst muligt.
- Hvis kommunens renovatør beskadiger beholdere, er dette et anliggende mellem ejer og renovatøren.
- Ejeren har ansvaret for, at adgangsvejen til de nedgravede beholdere og beholdernes dørkplade mv. holdes fri for sne, is og henstillet affald.
- Ejeren har pligt at fjerne vand, der er trængt ind i kammeret omkring de nedgravede beholdere hurtigst muligt.
- Det er ejerens pligt at indkøbe og opbevare inderpose samt foringsposer (hvis der benyttes en containertype der kræver inderpose).
- Evt. skader på belægninger ved afhentningen skal oprettes løbende af bygherre/ejer så der ikke sker faldskader.
- I tilfælde af problemer med tømning af en eller flere beholdere på grund af henstillet affald, parkerede biler, fejl på beholder eller lign., vil eventuelle ekstraudgifter forbundet hermed, blive pålagt ejer indtil forholdene igen er bragt i orden.

## Øvrige anbefalinger

Indkastene skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvilken type affald, der skal i det enkelte indkast.

Det anbefales, at de nedgravede affaldsbeholdere placeres i gå-afstand fra hoveddøren og ad de naturlige gangruter til parkering, cykel o-lign. Gå-afstand fra hoveddør til beholderne bør højest være 50 meter fra den bolig, der ligger længst væk.

Det kan være en god idé at få en flaskebremse til glasbeholdere, da det mindsker risiko for tab af glasskår ved tømning og medvirker til mindre støj ved indkast.

Information til kommuner om kontaktperson:
Navn: Anita Skat Tiedje
E-mail: genbrug@horsholm.dk
Telefon: [48 49 25 00](tel:48%2049%2025%2000 "48 49 25 00")
