Du har mulighed for at brevstemme i stedet for at stemme på valgdagen.
Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune i hele landet fra onsdag den 20. april frem til og med lørdag den 28. maj 2022.

I Hørsholm Kommune kan der brevstemmes på Hørsholm Bibliotek, Bibliotekstorvet 1, 2970 Hørsholm.

Afstemningen kan ske i følgende tidsrum:

Mandag – fredag: kl. 11-18*
Lørdag den 21. maj: kl. 10-14
Lørdag den 28. maj: kl. 9-16

* OBS. Det er ikke muligt at stemme fredag den 13. maj samt torsdag den 26. maj (Store bededag og Kristi himmelfartsdag).

Husk at medbringe legitimation.

Brevstemmestedet råder over en ekstra stor stemmeboks med god plads til bl.a. kørestolsbrugere.

Borgere, der pga. sin fysiske tilstand ikke selv kan komme ind på brevstemmestedet i Trommen, og som ønsker at brevstemme uden for lokalet, f.eks. fra sin bil, opfordres til at bestille tid senest dagen før på tlf. 4849 0000 i tidsrummet 9-13 (torsdag også kl. 15-17), så der er tilstrækkeligt personale til stede til at modtage stemmen.