Skip til hoved indholdet

Viden om demens - kursus for pårørende

Hvad er "Viden om demens"?

Når et menneske får en demenssygdom, påvirker det hele familien.

Der kan være mange forandringer i hverdagen, og som pårørende kan du opleve at stå alene med mange problemstillinger.

Viden om sygdommen og om hvordan du håndterer vanskelige situationer, kan være med til at give jer en bedre hverdag i familien.

Du kan deltage på kurset, hvis du er pårørende til én med en demensdiagnose, eller til en som er i gang med demensudredning.

Den pårørende med demenssygdom skal bo i Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød eller Hørsholm Kommune.

Den pårørende med demenssygdom skal have kontakt til kommunens demenskoordinator/demenskonsulent eller have en aftale om det.

Hvad får du ud af kurset?

  • Grundlæggende viden om demenssygdomme.
  • Du bliver bedre i stand til at mestre nogle af de komplekse problemstillinger, du møder i hverdagen som pårørende til en med demens.
  • Du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre, som er i lignende situation og med professionelle. 
  • Du får kendskab til hvor du kan finde flere informationer om demens, hjælp og støtte.

Det samlede kursus består af 4 moduler (der kan være ændringer i modulrækkefølge): 

  • Modul 1: Introduktion, hjernen og demenssygdomme
  • Modul 2: Jura 
  • Modul 3: Kommunikation og livshistorie 
  • Modul 4: Hverdagen, at være pårørende, aktiviteter, fremtiden.

Du kan vælge at deltage i den kommune, der passer dig bedst. 

Tilmelding

Tilmelding senest 2 dage før kursusstart, først til mølle.

Tilmelding er til deltagelse i ALLE fire moduler  i samme kommune.

Kurser i Hørsholm Kommune

Hvornår

Efterår 2023: 12/10, 26/10, 9/11, 16/11

Alle dage Kl. 16.00-18.30

Hvor

 Sundheds-og rehabiliteringscentret Louiselund 9 - Oasen, 2970 Hørsholm

Tilmelding

 Demenskoordinator Helle Nielsen

Telefon: 48 49 46 90

E-mail: hen@horsholm.dk 

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os