Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Nu kan du stemme til Hørsholm Seniorråd

Bor du i Hørsholm Kommune, og er du fyldt 60 år senest den 21. september 2025, kan du stemme til seniorrådsvalget. Der skal vælges 9 medlemmer og op til 3 suppleanter, og medlemmerne vælges for perioden 1. januar 2026 – 31. december 2029.

Kandidater, der stiller op til Hørsholm Seniorråd

  • Pia Madelung Mogensen
  • Kirsten Holmehøj
  • Steen Fich Andersen
  • Hans Henrik Raith
  • Stefan Hammerich
  • Svend Erik Christiansen
  • Karin Egede
  • Steffen Brygger Lund
  • Knud Düring
  • Hanne Wendt

Sådan stemmer du

Valgperioden er i gang, og du kan vælge mellem to måder at stemme på:

1. Digitalt

Du kan stemme digitalt i hele valgperioden fra 1. - 21. september. Her skal du bruge MitID for at logge ind.

Klik her for at stemme digitalt

2. Fysisk fremmøde

Du kan stemme fysisk på Aktivitetscenter Sophielund, Sophielund 25, 2970 Hørsholm, tirsdage og torsdage mellem kl. 09.00-15.00. Her skal du medbringe et gyldigt ID (f.eks. dit sygesikringskort, pas eller kørekort).

Vigtigt: Du kan kun stemme én gang – enten digitalt eller fysisk.

Om at stemme hjemmefra eller fra plejehjem

Bor du på plejehjem, eller er du tilknyttet hjemmeplejen og har behov for til at stemme i eget hjem, kan du få besøg af medarbejdere fra Sundhed og Omsorg, Hørsholm Kommune i perioden 1. – 19. september 2025. For at være berettiget til at stemme hjemmefra, skal du på grund af dit helbred være forhindret i at forlade dit hjem. Nærmere information om, hvordan du stemmer hjemmefra eller fra plejehjem, vil blive formidlet direkte via plejehjemmet eller hjemmeplejen.

Kom til præsentationsmøde

Der afholdes et præsentationsmøde mandag den 1. september kl. 17.00-18.30 på Selmersbo Aktivhus. Her har du mulighed for at møde kandidaterne til Seniorrådsvalget og stille spørgsmål.

Mødet foregår på Selmersbo Aktivhus, Selmersvej 13. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere på Seniorrådets hjemmeside eller på Hørsholm Kommunes hjemmeside.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand for det nuværende Seniorråd, Steen Fich Andersen, på sfahorsholmseniorraad@gmail.com eller næstformand, Hanne Wendt, på hwhorsholmseniorraad@gmail.com

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os