Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Ældre Hjælp og støtte i hverdagen Madservice

Madservice

Hvis du er visiteret til madordning i eget hjem, kan du vælge mellem mad fra Breelteparken eller benytte et fritvalgsbevis og selv finde en leverandør af mad.

Du kan også vælge at kombinere din madlevering, således at du både modtager mad fra Breelteparken og fra en leverandør, du selv vælger. Du skal dog modtage mad fra Breelteparken minimum 3 gange om ugen. Begge muligheder inkluderer levering til din bolig.

Der er egenbetaling for madlevering. Egenbetalingen er den samme, uanset om du vælger mad fra Breelteparkens centralkøkken eller et fritvalgsbevis.

Det kommunale tilskud til madlevering er også det samme, uanset om du vælger madlevering fra Breelteparkens centralkøkken eller fra en anden godkendt madleverandør.

Hørsholm Kommune opkræver egenbetalingen for madleveringen på et indbetalingskort.

Madleveringen opkræves bagudrettet.

Læs mere om madservice

Hvis du er visiteret til madordning i eget hjem, kan du vælge at få leveret mad fra Breelteparken.

Når du får leveret mad fra Breelteparken, kan du vælge at få maden leveret nedkølet til senere opvarmning eller at få maden leveret varm.

Du kan også få leveret madpakker, salat og proteindrik.

Hvornår og hvordan leveres maden?

Den kolde mad leveres kl. 9.00-13.00. Chaufføren stiller maden i køleskabet. Du kan således spise maden, når det passer dig.

Den varme mad leveres kl. 10.45-13 og skal spises umiddelbart efter leveringen.

Er du ikke hjemme ved levering af den varme mad, tager chaufføren maden med retur.

Priser 2024

Hovedret (inkl. udbringning) pr. portion: 61 kr.

Hovedret + biret (inkl. udbringning) pr. portion: 71 kr.

Biret uden udbringning: 9 kr.

Madpakke 2 halve: 20 kr.

Madpakke 3 halve: 32 kr.

Udbringning ved bestilling af biret eller madpakke: 34 kr.

Hvordan betaler jeg?

Betalingen for madservice opkræves på giro. Det sker månedsvis bagud. Du kan tilmelde giroopkrævningen til betalingsservice.

Af- og genbestilling

Ved afbestilling og genbestilling skal du kontakte køkkenet på telefon 21 34 27 31. Ring gerne i god tid og senest dagen før leveringen kl. 12.00-13.00.

Hvis du ikke længere ønsker madlevering, skal du kontakte Visitationen.

Hvis du er visiteret til madordning i eget hjem, kan du vælge at benytte et fritvalgsbevis og selv finde en leverandør af mad.

Fritvalgsbeviset fungerer som en købsret til et dagligt hovedmåltid med levering. Det betyder, at du har mulighed for selv at vælge en madleverandør til at levere din mad.

Du eller din pårørende skal selv indgå en aftale med en madleverandør, fx en slagter, en kro eller en anden madleverandør.

Læs mere om, hvordan du får et fritvalgsbevis til madlevering

Hvis du vil søge fritvalgsbevis, skal du kontakte Visitationen.

Fritvalgsbevisets værdi

Fritvalgsbevisets værdi: 77 kr. (2023)
Heraf kommunalt tilskud: 18 kr. (2023)
Din egenbetaling: 59 kr. (2023)

Priser 2024:

Fritvalgsbevisets værdi: 80,50 kr. (2024)
Heraf kommunalt tilskud: 19,50 kr. (2024)
Din egenbetaling: 61 kr. (2024)

 

Priser, der overstiger fritvalgsbevisets værdi, opkræves herudover separat af madleverandøren.

Kontakt Visitationen:

Telefon: 48 49 36 11

E-mail: som-post@horsholm.dk

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje