Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og sygdom Handicap og psykiatri Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Bliv ansat af kommunen til at passe nærtstående i hjemmet.

Formål med pasning af nærtstående

Det kan være forskellige formål med pasning af nærtstående.

Det kan være ved alvorlig sygdom i en afgrænset periode, hvor der er behov for at varetage pleje og omsorgsopgaver. Pasning, der ikke kan forenes med at passe et erhvervsarbejde.

Det kan også være at passe en nærtstående, mens det vurderes, om døgnophold udenfor hjemmet er det bedste fremover.

Hvem er nærtstående?

Det kan være din søster, ægtefælle, god ven/veninde og anden, som du er nært knyttet til, så det er nærliggende, at du varetager pasningen.

Du kan blive ansat af Hørsholm Kommune, hvis du er tilknyttet arbejdsmarkedet og ønsker at passe en nærtstående i hjemmet med:

  • betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Det er en forudsætning for ansættelse, at følgende betingelser er opfyldt:

  • Alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet.
  • Pasningsbehovet svarer til et fuldtidsarbejde.
  • Der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet.
  • Kommunen vurderer, at der ikke er noget afgørende, der taler imod pasningsforholdet.

Der er mulighed for at blive ansat med løn indtil 6 måneder.

Pasningsperioden kan dog forlænges med maksimum 3 måneder. Pasningsperioden kan opdeles i flere perioder ned til 1 måneds varighed. Efter aftale med din arbejdsgiver kan ansættelsen opdeles i flere perioder af 1 måneds varighed.

Ansættelsen kan deles

Ansættelsen kan deles mellem flere personer. Lønnen kan dog ikke overstige den samlede løn. Lønnen udbetales svarende til andel af pasningen.

Aflønning

Du bliver ansat af den kommune, hvor din nærtstående bor.

Lønnen reguleres årligt. Der betales A-skat, og der udbetales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens kommune betaler 8 pct. Du optjener feriepenge efter ferielovens bestemmelser.

Ophør af pasningsforhold

Ansættelsesforholdet kan ophøre af andre grunde end den aftalte periodes ophør. Det kan være på grund af den nærtståendes død, egen sygdom eller personlige forhold mv.

Kommunen udbetaler løn i en måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører, med mindre du genoptager dit arbejde.

Læs mere om plejeorlov til pasning af nærtstående 

 

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje