Offentliggørelse
Bekendtgørelse af Lokalplan 190 - Usserød Kongevej 29-33
Kommunalbestyrelsen har den 26. januar 2026 vedtaget Lokalplan 190 - Usserød Kongevej 29-33
Kommunalbestyrelsen har den 26. januar 2026 vedtaget Lokalplan 190.
Lokalplanen er på baggrund af den offentlige høring ændret i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag.
Den politiske behandling af lokalplanen, herunder en gennemgang af høringssvar og væsentlige ændringer kan findes her: https://dagsordener.horsholm.dk/vis?id=26a0f2f7-8101-4873-9f76-0e16e1708b99&punktid=3f34d9d2-8b44-4c78-9efb-bf15aca3081d
Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplanen for området er igangsat på baggrund af et politisk ønske om at opføre etageboligbebyggelse på arealerne langs Usserød Kongevej 29-33.
Formålet med lokalplanen er at sikre:
- at ny bebyggelse opføres med høj arkitektonisk kvalitet
- at der anlægges et grønt haverum til ejendommen
- at der anlægges en grøn kantzone mod Usserød Kongevej
- at projektet overholder kommunens parkeringsnorm for cykler og biler
- at vejadgange og trafikforhold kan eksistere med øvrige aktiviteter i nærområdet
- at der ikke skabes unødige skyggegener for eksisterende bebyggelse
Udbygningsaftalens formål
I forbindelse med lokalplan 190 for Usserød Kongevej 29-33, har grundejer tilbudt at indgå en frivillig udbygningsaftale vedr. infrastrukturen i henhold til planlovens §21b.
Udbygningsaftalen har til formål at sikre tilkørselsforholdene til ejendommens parkeringsarealer, herunder afhentning af affald o. lign., samt sikring af trafikafvikling på Usserød Kongevej i forbindelse med anlægsarbejdet samt ved projektets afslutning. Grundejer afholder alle udgifter forbundet med realisering af de trafikale ændringer. Ved projektets færdiggørelse og godkendelse af Hørsholm Kommune overgår vejanlægget til offentlig vej, hvorefter Hørsholm kommune overtager vedligeholdelsen.
Gennemgang af områdets servitutter
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretaget en gennemgang af de servitutter, som kommunen håndhæver i området i dag. I den forbindelse er der taget stilling til hvilke servitutter, som kan aflyses eller delaflyses med lokalplanen. Oversigten over servitutterne kan findes i lokalplanen.
Lokalplanen har følgende betydning
I medfør af planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i planlovens §§ 5 u eller 19.
Ejendomme, der er omfattet af planen, må derfor ikke bebygges eller skifte anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendes som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker at gennemføre ændringer på ejendommen.
Klagevejledning
Klagevejledningen er vedlagt som et bilag i højre side.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Links
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret