Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyhed Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget inviterer til åbent møde

Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget inviterer til åbent møde

Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget inviterer kultur-, idræts- og fritidsaktører til åbent møde onsdag den 22. maj kl. 16-17.

Taletid til kultur- og fritidslivets mange aktører

De åbne møder er et redskab til at styrke dialogen og samarbejdet mellem Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget og kultur-, idræts- og fritidsaktører i kommunen. På de åbne møder kan foreninger og borgere præsentere sager direkte for udvalget, og herved får udvalgets medlemmer muligheder for at bringe konkrete sager og forslag fra borgere og foreninger videre med ind i det politiske arbejde. 

De åbne møder skal opfattes som et supplement til den løbende gode dialog mellem Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget og kultur-, idræts- og fritidsaktører i kommunen. 

Praktisk om mødet

Tilmelding til de åbne møder er nødvendig og skal ske senest den 15. maj via tilmeldingsformularen nedenfor.  

Ved tilmelding skal du/I blandt andet oplyse, hvem der deltager på mødet, og hvilket tema/sag du/I ønsker at forelægge for det politiske udvalg. Hver forening/aktør på området får op til 10 min. foretræde for udvalget. Der er således maksimalt plads til besøg af 6 aktører til det åbne møde den 22. maj. Hvis der er flere end 6 aktører, som ønsker foretræde, vælger administrationen ud fra det samlede felt, hvilke aktører, der får foretræde ved mødet i maj, og hvilke aktører, der får tilbudt foretræde på et senere tidspunkt.    

Bemærk, at præsentation af konkrete sager og forslag skal være uden forberedelse for det politiske udvalg og for administrationen. Det er muligt at udlevere skriftligt materiale til udvalget på selve mødet. Bemærk, at udvalget ikke tager beslutninger på de åbne møder, men udvalget kan efterfølgende løfte konkrete sager og forslag ind i den ordinære politiske møderække. Der bliver ikke taget referat af præsentationerne og evt. skriftligt materiale fra foreninger og borgere indgår ikke i den almindelige protokollering fra mødet.  

Tilmeld dig til åbent møde i Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget på nemtilmeld.dk

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje